| Nu har jeg efterhånden
fået en del mere erfaring og så er der begyndt at dukke nogle teknikker
op som jeg gerne vil dele. Efterhånden som jeg kommer i tanker om dem, fører jeg dem på - her først: At køre mod bagbremsen:Når man skal gennem meget snævre sving, er det ofte nødvendigt at køre enormt langsomt. Hvis man er i en kombination, hvor man skal give gas ud af svinget og føret samtidig ikke byder på godt greb, vil man typisk skride over forhjulet i det øjeblik man begynder at give gas. Problemet kan opstå hvis man har været nødt til at koble ud og man så skal koble ind igen. Selv med yderste forsigtighed kan det medføre nok uro til at forhjulet vil skride. Endda kan uroen opstå selvom man kører "old school-ingen kobling", for alene hvert slag i den lave motorgang kan skabe uroen. Også det at gå fra motorbremsning, eller bare det at hjulet triller ubelastet, til at motoren trækker kan give et nøk fremad, som er nok til at forhjulet vil skride. Altså baghjulet går fra at blive trukket til selv at trække. Selvom det kun virker til at være ganske kort, så er det oceaner af tid fra kæden skifter retning og alt andet slør i motor og transmission har skiftet retning, og det giver netop en meget ujævn overgang, som kan være ukontrollerbar. Nuvel, en løsning på det er at "køre mod bagbremsen". Det vil sige at man ind i svinget, før man skal på gas igen, holder bremsen nede, giver gas (og kobler ind igen, hvis man har koblet ud), således at man kun styrer fremdriften via bremsen. Når man så skal fremad, slipper man stille og roligt bremsen under konstant (minimal gasgivning), således at det alene er bremsen der bestemmer fremdriften. Derved bliver det en meget flydende og jævn acceleration som kan gøre forskellen på om forhjulet vil skride eller ej. |