Hvad er trial?




Foto: Susie Frenved


Ja, hvad er Trial? - man kunne måske begynde med at tage udgangspunkt i at det afgørende redskab i sporten er en motorcykel (der findes også cykel-trial, som langt hen ad vejen er den samme sport - bare med en trædecykel). Men jeg vil begynde et andet sted, nemlig ved at beskrive sporten ud fra det man bestræber og hvad som følge regelsættet er. Overordnet er trial:

 - En færdighedsprøve, hvor der gives point for udførslen. (Bemærk at navnet på sporten praktisk taget siger sig selv)
 - Færdighedsprøverne i konkurrencer foregår i et afgrænset område, hvor kun en udøver ad gangen har adgang
 - Konkurrencer afgøres ved at sammenligne pointtal mellem udøverne

Trial og konkurrencerne heromkring har altså eksempelvis på mange måder nærmest enslydende lighedspunkter med en sport som redskabsgymnastik. Interessant er yderligere at den faktisk næsten ingen lighedspunkter har med nogen anden motorsport, som jo i konkurrenceform er defineret ved, at motordrevne køretøjer dyster mod hinanden på tid, hastighed eller distance. I trial er det oftest mest fordelagtigt at køre så langsomt som muligt. Og man kan således sige at det eneste lighedspunkt er motorkøretøjet.

I trial kører man altså efter et pointsystem, og målet er at opnå så få point som muligt. Der er generelt også en tidsbegræsning for gennemførsel af sektionerne, og den laveste tid for gennemkørsel kan desuden være afgørende ved pointlighed. Det er dog yderst sjældent at det kommer dertil.
Det skal lige nævnes at der også findes variationer af trial, hvor tid er af større betydning - kombineret med indlagte pointsektioner. Men der findes på verdensplan nærmest kun en håndfuld trial af den slags.

Et trial (altså konkurrencen som sådan) består af flere sektioner (afgrænset område), som hver giver et antal point. Oftest køres sektionerne igennem flere gange i rækkefølge og af flere runder. Pointene for hver sektion tælles sammen og den der har færrest point har selvsagt vundet.

I de fleste konkurrencer kan man deltage i forskellige klasser - af forskellige sværhedsgrader. Det gør at næsten alle niveauer kan deltage i samme trial, hvilket selvfølgelig er med til at gøre det til en "rummelig" og socialt fordrende sport.

I praksis er sektionerne inddelt med forhindringer, som man skal eller ikke skal forcere alt efter klasse. Dette er markeret med "porte" af forskellig farve, som man skal igennem i forhold til den klasse man deltager i. Sektionernes begrænsning og eventuelle klassespor er afgrænset af bånd som man også skal holde sig indenfor.

Ud over særlige regler, der hovedsageligt har med "usportslig opførsel og conduite” at gøre og som kan give flere point, er der primært "fejlkørsel" som giver 5 point og så gives der 1 point for hver gang man har “jordberøring” - laver man flere end tre berøringer i en sektion, giver det dog stadig kun 3 point.

En berøring er en fod i jorden eller en kropsberøring med terrænet, hvoraf man drager fordel - fx hvis man læner op ad et træ. Hvis man bare "snitter" giver det ikke point.

Laver man fejlkørsel i en sektion er ens gennemkørsel i praksis færdig og man skal typisk forlade sektionen hurtigst muligt. Fejlkørsel dømmes blandt andet hvis man: kører uden for den klasse (de porte) man er tilmeldt; har begge fødder på jorden på en side af eller bagved motorcyklen, kører baglæns med en fod i jorden, krydser eget spor med et eller begge hjul, vælter porte, bryder bånd etc.

Nuvel, selvom det er en sport som ikke ligner nogen anden motorsport, er den både nationalt og internationalt underlagt motorsportsorganisationer. Herhjemme således under DMU.

DMU beskriver trial således:
Trial er en behændighedssport, hvor man på motorcykel skal gennemkøre flere sektioner i svært terræn uden at sætte fødderne på jorden. Hastigheden er ikke vigtig, men derimod evnen til at kunne kontrollere sin motorcykel på sten, træstammer og skovbund.

Trial køres typisk i naturligt terræn, skov, marker, grusgrave eller andre steder, hvor man kan finde passende kuperet og vanskeligt terræn.

Trial-reglementet kan findes under Links

Wikipedia tilføjer:
Motorcyklerne er specielt designede til trial, idet de har lav vægt og en modificeret motor, typisk mellem 250cc og 300cc. Mærkerne er mindre kendte som Montesa, Beta, Scorpa, Gas Gas, Ossa og Sherco.

Det er også muligt at køre trial med klassiske motorcykler, hvilket kaldes Classic. Fælles for Classic motorcyklerne er at de skal være med 2 bagstøddæmpere (twin shock) og tromlebremser.



Det er klassisk trial jeg har kastet kærligheden på - og mig selv ud i (i hvert fald i første omgang 😉)!


Fotos: Niels V. Jensen



Klassisk vs moderne trial


Forskellen mellem moderne og klassisk trial er hovedsageligt forhindringernes størrelse.

I moderne trial stræbes der mod stadig større forhindringer, og man vil se masser af hop og "akrobatik" med motorcyklen for at kunne forcere disse. Det er også derfor at lav vægt er så afgørende, ligesåvel som stor motorkraft, affjedring og gode bremser er det.
Mange løb foregår på "menneskeskabte" baner, sågar også indendørs, hvor man fx godt kunne køre over biler, betonrør og andre kunstige forhindringer.

Klassisk trial foregår næsten altid i naturligt terræn. Typisk med mere snoede sektioner. Og der tilstræbes en mere flydene stil - fx er stilstand ikke accepteret på samme måde som i moderne trial. Sektionere køres decideret igennem, hvor man i moderne trial nærmest hopper fra den ene forhindring til den næste.

Eksempel på klassisk trial





Eksempel på moderne trial


- her verdens for tiden bedste kører, Toni Bou, i "kunstigt terræn"
Moderne trialløb bliver dog også afholdt i samme type teræn som for klassisk:



Nu er jeg selv meget fascineret af gymnastik og har derfor bemærket de store ligheder. Træningsmetoder og overvejelser herom, fysiske og mentale udfordringer; kraftudfoldelse og akrobatiske elementer ligner i den grad også: