Ja, hvad er Trial? - man kunne måske begynde med at tage udgangspunkt i
at det afgørende redskab i sporten er en motorcykel (der findes også
cykel-trial, som langt hen ad vejen er den samme sport - bare med en
trædecykel). Men jeg vil begynde et andet sted, nemlig ved at beskrive
sporten ud fra det man bestræber og hvad som følge regelsættet er.
Overordnet er trial:
- En færdighedsprøve, hvor der gives point for udførslen. (Bemærk
at navnet på sporten praktisk taget siger sig selv)
- Færdighedsprøverne i konkurrencer foregår i et afgrænset
område, hvor kun en udøver ad gangen har adgang
- Konkurrencer afgøres ved at sammenligne pointtal mellem udøverne
Trial
og konkurrencerne heromkring har altså eksempelvis på mange måder
nærmest
enslydende lighedspunkter med en sport som redskabsgymnastik.
Interessant er yderligere at den faktisk næsten ingen lighedspunkter
har med
nogen anden motorsport, som jo i konkurrenceform er defineret ved, at
motordrevne køretøjer dyster mod hinanden på tid, hastighed eller
distance. I trial er det oftest mest fordelagtigt at køre så langsomt
som muligt. Og man kan således sige at det eneste lighedspunkt er
motorkøretøjet.
I trial kører man altså efter et pointsystem, og målet er at opnå så få
point som muligt. Der er generelt også en tidsbegræsning for
gennemførsel af sektionerne, og den laveste tid for gennemkørsel kan
desuden være afgørende ved pointlighed. Det er dog yderst sjældent at
det kommer dertil.
Det skal lige nævnes at der også findes variationer af trial, hvor tid
er af større betydning - kombineret med indlagte pointsektioner. Men
der findes på verdensplan nærmest kun en håndfuld trial af den slags.
Et trial (altså konkurrencen som sådan) består af flere sektioner
(afgrænset område), som hver giver et antal point. Oftest køres
sektionerne igennem flere gange i rækkefølge og af flere runder.
Pointene for hver sektion tælles sammen og den der har færrest point
har selvsagt vundet.
I de fleste konkurrencer kan man deltage i forskellige klasser - af
forskellige sværhedsgrader. Det gør at næsten alle niveauer kan deltage
i samme trial, hvilket selvfølgelig er med til at gøre det til en
"rummelig" og socialt fordrende sport.
I praksis er sektionerne inddelt med forhindringer, som man skal eller
ikke skal forcere alt efter klasse. Dette er markeret med "porte" af
forskellig farve, som man skal igennem i forhold til den klasse man
deltager i. Sektionernes begrænsning og eventuelle klassespor er
afgrænset af bånd som man også skal holde sig indenfor.
Ud over særlige regler, der hovedsageligt har med "usportslig opførsel
og conduite” at gøre og som kan give flere point, er der primært
"fejlkørsel" som giver 5 point og så gives der 1 point for hver gang
man har “jordberøring” - laver man flere end tre berøringer i en
sektion, giver det dog stadig kun 3 point.
En berøring er en fod i jorden eller en kropsberøring med terrænet,
hvoraf man drager fordel - fx hvis man læner op ad et træ. Hvis man
bare "snitter" giver det ikke point.
Laver man fejlkørsel i en sektion er ens gennemkørsel i praksis færdig
og man skal typisk forlade sektionen hurtigst muligt. Fejlkørsel dømmes
blandt andet hvis man: kører uden for den klasse (de porte) man er
tilmeldt; har begge fødder på jorden på en side af eller bagved
motorcyklen, kører baglæns med en fod i jorden, krydser eget spor med
et eller begge hjul, vælter porte, bryder bånd etc.
Nuvel, selvom det er en sport som ikke ligner nogen anden motorsport,
er den både nationalt og internationalt underlagt
motorsportsorganisationer. Herhjemme således under DMU.
DMU
beskriver trial således:
Trial er en behændighedssport,
hvor man på motorcykel skal gennemkøre
flere sektioner i svært terræn uden at sætte fødderne på jorden.
Hastigheden er ikke vigtig, men derimod evnen til at kunne kontrollere
sin motorcykel på sten, træstammer og skovbund.
Trial køres typisk i naturligt
terræn, skov, marker, grusgrave eller
andre steder, hvor man kan finde passende kuperet og vanskeligt terræn.
Trial-reglementet kan findes under Links
Wikipedia
tilføjer:
Motorcyklerne er specielt
designede til trial, idet de har lav vægt og en modificeret motor,
typisk mellem 250cc og 300cc. Mærkerne er mindre kendte som Montesa,
Beta, Scorpa, Gas Gas, Ossa og Sherco.
Det er også muligt at køre
trial med klassiske motorcykler, hvilket kaldes Classic. Fælles for
Classic motorcyklerne er at de skal være med 2 bagstøddæmpere (twin
shock) og tromlebremser.
Det er klassisk trial jeg har kastet kærligheden på - og
mig selv ud i (i hvert fald i første omgang 😉)!