Min trialkørsel



Foto: Niels V. Jensen

Jeg har altid været fascineret af trial-sporten, og da min ven Morten fik sig en fantastisk flot Aprilia trial-motorcykel, tænkte jeg at nu måtte jeg altså også se om jeg ikke kunne komme i gang med at køre.

Jeg spurgte mig omkring i Morinisammenhænge hvilken Morini var velegnet til ombygning - og inden jeg fik set mig om, fik jeg foræret en Corsaro fra 60’erne af Holger, en af de tyske Morinister.

På Facebook er der en gruppe for Classic Trial kørere i Danmark. Den fik jeg meldt mig ind i og det viste sig at der er en "hård kerne" på Fyn, endda nogenlunde på mine kanter, som er særdeles aktiv.
Jeg blev inviteret til at komme at kigge på deres træninger - og det var vist en fejl, for utålmodigheden for at komme til at køre selv blev straks en faktor, der ikke var til at ignorere. At få Corsaroen bygget om er jo et meget langvarigt projekt, og jeg ville ud at køre NU! - Så jeg søgte højt og lavt efter en billig maskine jeg kunne starte på og for en gang skyld var heldet med mig: Kort tid efter, d. 2 oktober 2020, fandt jeg i Gul & Gratis en Montesa til ganske få penge og den blev jeg simpelthen nødt til at købe.
Den stod i Jægerspris, så for at få så lille broafgift som muligt, kørte jeg over broen på en aftenbillet - altså uden trailer. Jeg tænkte at jeg nok kunne få den lirket ind i Punto’en, om ikke andet så ved at pille hjulene af.
Sælger var en automekaniker, som havde fået den delvist i bytte for noget arbejde. Han fortalte at den tidligere ejermand var en ældre herre som ikke havde kørt på den i noget nær tyve år. Den var for så vidt køreklar, så jeg slog selvfølgelig til med det samme - og selvom sælger bestemt mente at jeg ikke kunne få den i Punto’en, så lykkedes det nu alligevel, sågar uden at skille noget ad. Bagklappen måtte dog stå en smule på klem, men ellers gik det uden problemer.

Der skulle så lige laves lidt småting inden første træning, men så var den også klar til at deltage i træningen i mit nye trial-fællesskab. Første træning foregik (som alle træningerne gør) i en af gutternes private have d. 6 oktober 2020.
Det blev mig hurtigt klart hvor sjovt det er, så jeg var hooked med det samme!






Jeg vil prøve at skrive lidt om min kørsel herunder. Kan som altid ikke garantere regelmæssighed. Tiden er for kort til alt det jeg sætter mig for 😁

Super god træning i dag. Havde næsten ingen smerter omkring ribbenene.

Erik var endnu en gang kommet før alle andre og havde igen fået lavet en fantastisk sektion - som det sågar lykkedes mig at "nulle" - indtil jeg blev træt og sektionen blev gjort endnu sværere 😆

En relativ ny gut i vores kreds er Julius, og jeg er meget begejstret for at have ham som "konkurrent". Han er relativ ung, har rigtig "gå på mod" med det hele og er meget lærenem, så det er virkelig inspirerende. Vi har snakket en del om at vi skal lære at lave wheelies. Jeg har dog ikke helt mod på at øve det for vildt før mit ribben er i orden igen, så jeg bliver nok "sakket bagud", for Julius øver flittigt hver gang. I dag gik der så lige lidt konkurrence i det ved afslutning af træningen - og Niels Ole viste at han stadig har nogenlunde greb om det.



til første indlæg...

23. februar 2021


Er så småt gået i gang igen med fællestræninger. Nu er der gået tre uger siden jeg brækkede ribbenet. Jeg førsøger stadig at være meget skånsom over for overkroppen, for gider simpelthen ikke have forlænget forløb, men jeg kan altså heller ikke undvære at køre. Jeg forsøger således at lade smerterne bestemme hvad jeg kan gøre, undgår større forhindringer og "satser" ikke noget.
Teknikken lider en smule under det, for visse kropspositioner er ikke rare. Og en del fodfejl jeg normalt ville kunne redde, må jeg bare indkassere point på 😁

Men her samme sektion som for tre uger siden. Min "medkører" er Jens Voldsgaard, som også er ret ny i trial-sammenhænge:

20. februar 2021




Video: Erik Schjerning

Brækket ribben


Jep! 🙄

En af grundene til at jeg begyndte med trial, var også at jeg gerne vil køre offroad/cross, og så kunne trial være en god indgang, hvor skadespotentialet ikke var så stort! 😆  - Jaja, sådan kan det jo gå!
Ved træning d. 30 januar kørte jeg op ad en større skrænt. Jeg mistede grip helt ved toppen og begyndte at trille baglæns. I stedet for at smide Komtessen og mig selv ned, forsøgte jeg at "redde" situationen, men det lykkedes mig ikke at få bremset nok og i tide, så jeg trillede baglæns med stadig stigende hastighed, indtil jeg blev kastet af cyklen ved foden af skrænten. Jeg fløj baglæns, landede på den frosne jord på venstre side af ryggen og hørte samtidig noget der lød som en gren knække. Det var altså et ribben!
Jeg er således sat lidt ud af drift en tre-fire ugers tid.

Jeg er dog nu på et smerteniveau, hvor jeg kan lave lidt igen. I går fik jeg hentet ilt til min ilt- og gasanlæg (var løbet tør), så jeg kunne få rettet koblingsgreb på Komtessen, som blev bøjet ved styrtet og så har jeg kørt lidt forsigtigt rundt i haven i dag. Jeg har læst mig frem til at jeg skal undgå "kontaktsport" i 6-8 uger, så jeg vil ikke udfordre og lave noget hvor jeg risikerer at banke brystkassen ind i noget - men altså, en smule ottetaller og almindelige balanceøvelser kan jeg vist godt lave.

Jeg har også, sådan rent eksperimentelt, købt en brugt ridevest (ja, den er faktisk ubrugt). Det var egentlig lidt et fejlkøb, for da jeg fik den hjem, virkede den umiddelbart alt for volumniøs - troede slet ikke det var muligt at bevæge sig ordentligt i den, men i dag blev den prøvet af og det kan faktisk lade sig gøre at køre med den, så indtil ribbenet er groet helt sammen, eller jeg finder noget bedre, vil jeg bruge den, for så er ribbenet i hvert fald godt beskyttet. Jeg gav i øvrigt kun 85 kr for den! - og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg havde haft den på den "skæbnesvangre" lørdag, havde jeg ikke haft et brækket ribben nu! - Jeg skal dog lige nævne at jeg altid kører med rygbeskytter, men den beskytter egentlig kun rygsøjlen - som selvfølgelig også er langt vigtigst!

11. februar 2021



Typisk træningssektion


På Fyn er vi velsignet med en meget dygtig sektionsbygger, og i øvrigt fantastisk kører, nemlig Erik Schjerning. Det er i høj grad hans fortjeneste at vi har det sjovt og udfordrende - og ikke mindst at vi har så godt et fællesskab, for han gør utrolig meget for os.
Her en af mine bedre gennemkørsler af en træningssektion, som han endnu en gang har været primus motor på at lave.
Her har jeg altså kørt trial i knap fire måneder. Det er lykkedes mig at "nulle" denne sektion (dog ikke her, som det ses) - ikke mindst takket være Hans Jørn Beck's tips, især om skulderpositionering. Vi er nemlig også heldige at have en af Danmarks bedste og mest erfarne kørere i vores fællesskab, og han lærer gerne fra sig. Han er i øvrigt på landsplan nok den der gør mest for trialsporten.
Jeg tænker videoen meget godt illustrerer status af evnerne:

30. januar 2021




Video: Erik Schjerning