Fantic - l'Altra





Ja, det griber om sig med den sport! Endnu en cykel er kommet til huse! 🙄
Som vanligt er dette i blogform, så første indlæg er nederst på siden


En lille optimering af stor betydning


Jeg er glad for mine Forma støvler. De passer mig fint - jeg kan lide de har lidt lange skafter i forhold til andre trialstøvler og pasformen er god til mine fødder...men hvad har det med Fantic’en at gøre, kunne man spørge. Men vent, det kommer!

Der er meget slid på sådan nogle trialstøvler. De får masser af skrammer fra grene, brombærkrat, sten, beton osv. De meget spidse fodhvilere er hårde ved sålerne. Læderet bliver vredet og strukket med de mange forskellige fodstillinger man har med dem på. De bliver udsat for vand, mudder, sand, sved, frost og ind i mellem også høje temperaturer.
Så de holder altså ikke evigt. Jeg er på mit andet par Forma - har dog på de seks år jeg snart har kørt trial, haft i alt fem par støvler. De første var dog aflagte gadestøvler og holdt meget kort tid.
Jeg regner med at sådan et par Forma støvler holder et par år, og jeg er godt tilfreds med kvaliteten, men jeg har dog være irriteret over særligt en ting, hvor jeg synes at de bare ikke har levet op til resten af støvlens kvalitet. Det lille indsatte “elastiske” stykke øverst bag på er gået i stykker på begge par jeg har haft. Det har skuffet mig en del. Jeg har dog undret mig over hvorfor det på begge par mest var på venstre støvle - indtil for et par måneder siden, hvor jeg fandt ud af hvorfor de overhovedet går i stykker der.

Jeg bemærkede nemlig toppen af støvlen ind i mellem hang fast i noget. Det var netop særligt i venstre side - i højre sjældent, og forskellen er selvfølgelig fordi, man i højre side konstant har foden parat på bremsen, hvor venstre ben bevæger sig mere frit.
Men toppen af skaftet hang altså fast i noget. Støvlens længde passer så at sige lige nøjagtig med støddæmperlængden på Fantic’en og i første omgang troede jeg at det var bolten der holder støddæmperen, så hovedet blev drejet ned til minimal højde og afrundet. Men problemet vedblev, så jeg prøvede at fremprovokere det mens jeg decideret kiggede på området. Og det viste sig at skaftet lige kunne komme ind under beslaget hvor støddæmperen er monteret, og her hang det så fast og måtte med “vold” vristes ud igen. Altså noget jeg har gjort ubevidst utallige gange - og som selvsagt har udsat støvlen for unødig belastning.

I går lavede jeg så en løsning som forhåbentligt fjerner problemet permanent. Det er bare et lille beslag, altså et i hver side, som er svejset på mellen støddæmper og stelrør. Det udgør således en lille “rampe” som leder skaftet udad igen, hvis det finder på at kravle derind.
Ved træningen i dag viste det sig at fungere helt efter hensigten, så det beholder jeg! Jeg håber så at det fremadrettet forlænger levetiden på mine støvler - eller i det mindste gør at de ikke lige får den skade.

En “sjov” oplevelse havde jeg da jeg svejsede det første beslag på. Jeg havde svært ved at finde en ordentlig stelforbindelse, men satte stelklemmen på støttebenet, hvor der var afslidt maling. Det gav en dårlig forbindelse, men dog nok til at jeg kunne hæfte beslaget på. Derefter kunne jeg sætte stelklemmen direkte på beslaget og svejse færdigt.
Da jeg så skulle lave anden side opdagede jeg at den dårlige stelforbindelse var gået igennem bremsekablet, delvis havde smeltet plastikkappen og brændt kablet helt sammen. Jeg har godt nok hørt historier om at den slags kan ske, men aldrig set det i virkeligheden, så jeg har for det meste været meget nonchalant i forhold til det med at afkoble ting - altså fx at afmontere batteriet fra bilen, når jeg har svejset udstødning. Men fremover vil jeg nok være lidt mere opmærksom på det 😁

Men altså, det betød at jeg også måtte lave et nyt bremsekabel. Jeg havde ellers lige renset det gamle, smurt det og sat krympeflex på hvor kappen var slidt 😄

11. august 2026



Har desværre ikke bedre "førbillede", men pilen peger på, hvor støvlen hang fast..

Det "brændte" bremsekabel

"Den Store Tur 1"


Så fik den endelig den første store tur. Den er blevet smukkeseret en smule!

Efter Søndersø fik jeg den skilt ad og sendt til sandblæsning. Mens jeg ventede på det og i øvrigt også før, har jeg gået og lavet nogle småting, som jeg gerne ville have anderledes og bedre.

For nogen tid siden købte jeg nogle guldfælge og tilhørende rustfri egere. De er fra en Fantic - vist en af de første moderne Fantic’er. Dem faldt jeg over på 'Cost Optimized Fantic Restorations'-gruppen på facebook. Lee Harris, som bedriver den, havde dem til salg.
Hjulene blev altså lavet mens steldelene var til sandblæsning. Navene gav jeg en gang vådlak - egentlig bare en opfriskning, så ikke den helt store omgang.
Det er slangeløse fælge, så helt passende til de dæk jeg også havde købt til Fantic’en, nemlig Kenda Ibex Trials, som er nogle nye dæk på markedet, som har fået helt vildt god kritik og som oven i købet er enormt billige (og mine første oplevelser bekræfter kritikken - de er virkelig gode).

Jeg har også gået og lavet sidedæksler i alu, ligesom jeg havde lavet til den første Fantic. Denne gang lidt smallere format, for det synes jeg så lidt lettere ud. Og da jeg samtidig ville have de skulle være røde og dermed temmelig synlige, var det vigtigt at de passede til looket jeg gik efter.
De er så blevet peppet op med klistermærker fra Temu - og siden der nu var bogstaver med i det ark klistermærker med tallene, kunne jeg ikke lade være med at give forgaflen lidt oppebning også 😆
Sidedækslerne er denne gang skruet på og jeg har derfor svejset møtrikker på selve stellet, så det er relativt nemt at af- og påmontere dem.

Tanken er blevet poleret. Først en afskrabning med et knivsblad og siden vandslebet og endelig poleret.
Jeg faldt over en gut i Cost Opt…… som solgte hjemmegjorte 3D-printede tanklogoer, så dem måtte jeg have - endelig en der har kunne lave dem så de ligner de originale perfekt.

Styr, fodhvilere og støddæmperfjedre har jeg pulverlakeret. Egentlig ville jeg gerne have nye støddæmpere, men de er temmelig dyre og desuden har jeg ikke kunne finde helt det jeg gerne vil have. Dæmperne fik en gang vådlak. De kommer nok ikke til at holde evigt, men bare de holder sig nogenlunde pæne til jeg finder det rigtige (og jeg synes jeg har pengene), så er det fint.
Jeg har desuden valgt 2 cm kortere støddæmpere, fordi jeg gerne ville ned i højden. Når jeg kom fra GasGas’en følte jeg at jeg stod så vanvittig højt, så derfor ville jeg gerne ned.

Jeg har selvfølgelig også sænket den foran, så der er balance i det hele. Så gaffelbenene er altså stukket lidt højere op. Hvis jeg på lang sigt mener at det er det helt rigtige, vil jeg korte af dem.
Til gaffelbenene har jeg valgt at sætte beskyttere af neopren på. Jeg har købt en meter neoprenstof (også på Temu 🙄 - som sådan set var det eneste sted jeg kunne finde den slags) og har altså syet dem selv. Det er meget svært at sy med en almindelig symaskine, da det er så tykt og elastisk. Undertråden har svært ved at følge med, men med tre sømme oven i hinanden lykkedes det.

Apropos ergonomi: Jeg har syntes at mit styr var for lavt. Det er igen især opstået efter jeg har kørt en del GasGas. På dem står jeg en smule mere oprejst og når jeg så er kommet over på Fantic’en, har jeg fået lidt ondt i lænden.
Egentlig havde jeg overvejet at købe et andet styr, men det syntes jeg alligevel var lidt overkill, for det skulle kun lidt op, så det blev altså til at jeg lavede nye styrklamper. Jeg begyndte med 2,5 cm højere og har så arbejdet mig ned til den højde der passer mig - og det er faktisk kun en centimeter højere end før. Igen må jeg forbavses over hvor følsom jeg er blevet over for så små forskelle. Men det er vist meget normalt, når jeg sådan hører alle andre trialkørere berette om deres sære præferencer 😄

Alt andet end stellet har jeg pulverlakeret. Stellet gav jeg vådlak, for så store ting kan jeg ikke selv pulverlakere. Og selvom jeg havde en hel Kanguro til pulverlakering ude i byen og måske egentlig kunne have sendt Fantic’en med, så valgte jeg altså selv at pulverlakere alt der skulle være sort og guld - og som sagt vådlakere stellet - og det af hensyn til at holde prisen nede.
Der var i øvrigt en hel del på stel og bagsvinger som skulle rettes op og ud. Det blev klaret med varme og svejsning. Der meste blev ok, men der var noget af det jeg måtte give op over for, for det krævede specielt opretningsværktøj. Men det ses ikke, når musikken spiller - og i øvrigt kommer der helt sikkert alligevel masser af buler og skrammer igen.

En lille tosseting jeg har lavet ved bagsvingeren er at flytte kædestrammeren på indersiden i venstre side. Det kan ikke lade sig gøre i den anden side, ellers havde jeg gjort det. Ideen har jeg stjålet fra den nye GasGas og det gør at der er mindre der stikker ud som kan hænge fast i noget, og lige i venstre side giver det mere plads til støttebenet, så det er nemmere at ramme, når det skal slås ned.

Kickstarteren har igen stået for tur. Efter den knækkede for nogen tid siden, og hvor jeg lavede en temmelig optimistisk svejsning af den, blev den (igen) lallende løs i det hele. Jeg er i øvrigt til stadighed forbavset over at den svejsning har holdt, når jeg tænker på hvor tyndt det hele er.
Men den er altså blevet skilt helt ad igen og i samme forbindelse blevet svejset fra bagsiden også - altså hvor den var knækket. Samtidig har jeg svejset lidt mere materiale på det meget tynde gods.
Det er svært at lave noget mere slidstærkt ud af hængslet, så det netop ikke ender i det slaskeri igen. Men nu prøver jeg at have omdrejningspunktet i selve kickstarteren og ikke "klodsens" gaffel. Jeg tænker at det lidt korte indgreb i den øverste del af klodsen hurtigt bliver slidt og i kickstarteren er indgrebet væsentligt større. Igen er det hele blevet boret op til en lidt større diameter. Denne gang har jeg kunne gøre det på min fræser, så det kunne blive endnu mere præcist.
Det hele er blevet galvaniseret og pulverlakeret. Galvaniseringen igen selvfølgelig fordi malingen bliver slidt af og med galvanisering inden under går der så lidt længere tid før den ruster.

Bagskærmen! Ja, egentlig havde jeg monteret en sort universel skærm, men jeg blev lidt vild med ideen om en "moderne" skærm, så for nogen tid siden lavede jeg en træform som jeg håbede jeg kunne forme noget "murbaljeplastik" hen over. Det eksperiment lykkedes ikke rigtigt. Plastikken var for svært at varme og at få trykket ordentligt ned over formen. En dag stod jeg så med en GasGas bagskærm i hånden og holdt hen til Fantic’en. Jo, det så egentlig fornuftigt ud. Den bedste var dog fra den gamle GasGas, men de er ikke til at drive op og er hundedyre. De nyere skærme er væsentligt billigere og nemmere at finde, så jeg købte sådan en og har altså monteret den. Jeg har været meget i tvivl om det ser for moderne ud, men der har inden for de første par uger været flere henne og sige at de synes det ser fedt ud, så jeg beholder nok ideen.

Det seneste jeg har lavet er lyddæmperen. Jeg havde igen på Temu (er snart lidt flov over det) fundet en lyddæmper som passer i størrelsen. 135 kr. - så kan man altså lave mange eksperimenter. Den har ligget nogen tid, men selvfølgelig lige dagen før jeg skulle til Fionia mente jeg at jeg skulle have den monteret. Ideen til montering havde jeg udtænkt, så det var egentlig bare at gå frem efter tegningerne jeg havde inde i mit hoved - og det gik forbavsende hurtigt med at få en studs og et holdebeslag fremstillet.
Jeg var lidt spændt på om det hele var spildt arbejde, når jeg først fik den startet og at høre, men det er lige som det skal være, så den beholder jeg. Og faktisk tænker jeg at jeg køber et par stykker mere af de potter, så jeg har til udskiftning, hvis den skulle blive smadret. Med tanke på at jeg kan få 10 af den slags til samme pris som folk ellers giver for potter til Fantic’erne, kan man vist godt lægge sådan noget på lager 😄
Den er i øvrigt utrolig let, så endnu et plus.
Det blanke skal (selvsagt) have en gang sort pulverlak, men det bliver når jeg lige får samlet lidt flere opgaver.

Alle disse ting (bortset fra potten) blev altså mere eller mindre lavet mellem Søndersø Classic og Morinitræffet. Så 5-6 uger var jeg den altså foruden.
Nu annoncerede jeg jo at det er den "første store tur". Den næste er at få lavet ekspansionspotten og motoren. Motoren er begyndt at give lidt rigeligt mekaniske lyde fra sig (tænker det er plejlstangslejet) og indmaden er vist mere eller mindre væk fra potten, så begge skal have en overhaling. Dette skal dog (også) times i forhold til hvornår jeg kan undvære Fantic’en, for der går jo nok et par uger med det og nu vil jeg altså køre på den, for den har været savnet. Det er så fin en maskine - og ikke mindst nu, hvor den for alvor er gjort til min helt personlige Fantic.

Som sagt var den færdig lidt før Morinitræffet, men jeg nåede egentlig ikke at køre ordentligt på den før til træning tirsdagen efter. Jeg kunne så lige nå at lave lidt finjusteringer inden Fionia og som sagt at montere potten. Men debuten med den kan jeg vist være helt tilfreds med. De ergonomiske ændringer er helt perfekte i forhold til mig og jeg synes selv det look jeg har valgt er velvalgt. Det er i hvert fald blevet præcis som jeg har gået og forestillet mig i længere tid.

10. maj 2026






Overfladen er originalt nubret. Hvis det skal væk er den nemmeste og hurtigste måde at skrabe overfladen. Det er væsentligt at holde bladet max vinkelret på overfladen - ellers hugger det ind i overfladen, som giver nogle slemme hakker.



Som det måske ses har jeg lavet en rustfri bolt som lejestift til kickstarteren. Der er gevind på delen op mod hovedet, som altså er skruet i nederste gaffeldel, og så er den glat på resten af stykket

Første udgave med en "almindelig" bagskærm


Temu-potten. De nederste to skruer i beslaget bliver nok udskiftet med undersænkede

Expansionspotten


Jeg har været i gang med ekspansionspotten. Egentlig har jeg har haft overvejelser om at skifte den ud med en af de fine rustfri, der bliver lavet i vore dage, men dels har der været en del større andre udgifter som har ædt al overskud jeg havde og dels går alle mine penge til at holde huset varmt i denne kolde vinter (har jeg sagt at jeg hader vinter 😖), og endelig synes jeg bare i det hele taget at det er lidt vel mange penge at smide efter det - med andre ord: jeg er også lidt nærig 😆
Men i stedet har jeg så holdt fast i det gamle skrammel og forsøgt at forbedre det lidt. Det har også sin charme og det er selvfølgelig igen med til at styrke selvtilliden at kunne lave noget selv - og i den grad mere end bare at købe noget nyt.
Således har jeg virkeliggjort en ide jeg har haft længe, nemlig at dele forrøret i to - og det af to grunde: Før det første er det tusind gange nemmere at montere og demontere udstødningen på den måde og for det andet ville jeg gerne have rettet de mange buler ud, som den har fået gennem tiderne.

For at gøre sidstnævnte har jeg lavet en lille "ambolt": en stålkugle monteret på en pind, som så kan gå ind i røret og være modhold.
Det gik helt efter planen, dog var to af bulerne et sted, hvor jeg ikke kunne komme ind med noget som helst, så de blev rettet ud ved at svejse en bolt på bulen, varme området op og så trække dem ud med min trækhammer.

Af billederne fremgår det vist hvordan jeg har lavet samlingen af de to udstødningsdele.

Som det også ses af billederne var der temmelig meget fastbrændt sod, så diameteren var reduceret med 8-10 mm - det er tæt på 50% af arealet! Heldigvis rakte det ikke så langt op i røret, så jeg fandt det ikke nødvendigt at rense den længere oppe. Jeg tænker dog at jeg uanset vil skære den op og så se hvordan indmaden ser ud. Jeg synes nemlig den rasler lidt. Men jeg skal først finde ud af hvordan den ser ud inden i og så indkøbe materialer til at reparere med. Så vidt jeg har forstået sidder der noget lyddæmpning i og det skal jeg have fat i inden jeg skærer den op.
Men jeg er da spændt på om det foreløbig har gjort en effektmæssig forskel at have fjernet indsnævringen af al den sod.

Lyddæmperen bliver noget af samme historie. Jeg ville egentlig også helst udskifte den, fordi den har så mange skader efterhånden. Jeg har overvejet at lave en selv, men den skal helst være i alu og det kan jeg ikke selv svejse. En ny er temmelig dyr, så igen strander det på økonomi. Indtil videre bliver det dog at leve med den og så se hvad fremtiden bringer…

20. februar



Bagbremsen + lidt andet


Fra omkring 60’erne og til op gennem 80’erne byggede man ikke ting for at de skulle holde. Det var eksempelvis meningen at man skulle købe en bil, køre et par år i den og så købe en ny. Det gjaldt selvfølgelig også motorcykler, så det er faktisk lidt et mirakel at vi stadig kan holde liv i og køre rundt på 40-50 år gamle motorcykler.
Før den tid levede man på mange måder stadig i traditionen med at bygge ting for evigheden. De skulle i hvert fald holde et helt liv! Godt nok var de tekniske løsninger ikke særligt avancerede, men de var typisk lavet med så megen overdimensionering at de kunne holde.
Men vi blev altså igennem en tyve-tredive års tid vænnet til at udskifte ting med høj frekvens, meget fordi de bare ikke holdt - Det med rette udskældte køb-og-smid-væk-samfund blev en realitet. Samtidig er der selvfølgelig også sket en teknologisk udvikling som har været nærmest eksplosiv. Det er således nu i langt højere grad jagten på den nyeste teknologi som gør at vi udskifter ting - teknologien bliver simpelthen forældet og ikke længere brugbar. Interesseret og bemærkelsesværdigt er dog at se, at man i dag faktisk laver tingene af langt højere kvalitet end tidligere. Som jeg plejer at sige: tingene var IKKE bedre i gamle dage. De er langt, langt bedre i dag, og de holder også væsentligt bedre, så det er altså primært de konstant nye teknologier som gør at ting ryger til skrot.

Fantic’en er et skoleeksempel på hvordan tingene blev lavet den gang i 80’erne. Billigt, primitivt, tyndt, ikke konstrueret til at holde. På den anden side kan man så alligevel se hvordan det så småt begyndte at vende, for når man fx kigger på motoren, så er det delvis ganske fin kvalitet og virkelig gode løsninger man får øje på. I sammenligning med GasGas’en er det dog tydeligt at der er sket virkelig meget på de 30 år der er mellem dem: man bliver her mødt af de lækreste materialer, top forarbejdning, avanceret og langt bedre konstruktion med de omtalte tekniske landvindinger.

Men altså, jeg tænker tit på konstruktørerne fra den gang hvor både Morini’en og Fantic’en blev udtænkt. Hvis de ser hvordan vi formår at holde liv i det gamle skrammel, så må det være med et smil på læben, for det var som sagt slet ikke meningen.

Et eksempel fra Fantic’en er bagbremsen. Pedalens lejring er et stålrør som drejer om et stålrør. Den slags holder et par år, så er det så slidt at det er en virkelig grufuld fornemmelse at træde på. Ideen med en trækstang er også den absolut billigste måde at gøre det på. Også her ser man enormt slid. Stangen er bare bøjet rundt i enden og kørt ind gennem et hul i bremsepedalens arm, og det gnubberi der er mellem de to dele giver selvsagt større og større slør. Desuden er det bare en løsning med enormt meget slup i det hele, selv fra ny. Derudover er der, som jeg har nævnt, det problem at stangen ikke kan udligne de forskelle i afstande der er mellem bremsearm og pedalarm når baggaflen går op og ned under affjedring. Og for at det ikke skal være nok, så skraber stangen på baggaflen - ikke mindst fordi knækket den har på midten (for at den kan gå bagom støddæmperen) gerne vil rette sig ud når man træder lidt hårdt. Det giver så yderligere irriterende flex i det hele, så det at bremse præcist, mere bliver et spørgsmål om held. - Det er altså nok noget nær den ringeste løsning man kunne komme på.
Det rigtige er et kabel - eller som i vore dage en hydraulisk løsning. Hydraulik er dog ikke tilladt i klassisk trial, så jeg har altså forsøgt at udtænke en kablet løsning.

Ideelt ville det være at få pedalen ind bag ved stellet - som det er på moderne maskiner - som jeg også skrev om omkring Komtessen. Der er bare ingen plads overhovedet, så den originale pedal og montering måtte bruges. Bag ved bremsepedalen er der ikke rigtig noget at montere et yderkabel i, så det kunne gå i nogenlunde lige linje mod bremsearmen. Det måtte altså også blive en løsning der var knap så ideel. Kravet er også at det ikke må rage alt for meget ud, så det kan hænge fast i noget og at det kan tåle at komme i jorden igen og igen.

Det jeg så i først omgang kom op med var at lade inderkablet løbe omkring en trisse, som så kunne sørge for at dreje retningen 90º på det. Trissen var lavet i alu og så med et indsat smalt kugleleje, så det gik let. Jeg kunne bare have valgt en rørbøjning, men det ville give en del friktion og slid på inderkablet, så derfor blev det denne lidt overdrevne løsning. På stellet svejsede jeg en muffe på hvor yderkablet var monteret - i den anden ende en tilsvarende muffe på baggaflen.
Jeg har også lavet en justereskrue til enden af kablet i rustfrit stål, som fuldender kablet.
Da trissen jo sad et lidt udsat sted lavede jeg en afdækning i rustfrit stålplade, så den kunne arbejde frit uden påvirkning fra min støvle, småslag og skidt og pløre. Og også så jeg kunne køre højtryksrenseren henover uden at ødelægge lejet.
Trissen var monteret på enden af baggaflens aksel, så den måtte også modificeres lidt. Jeg lavede det så det var nemt at adskille, men selvfølgelig skulle afdækning og trisse af for at komme til at skrue akslen ud.

Denne løsning kørte jeg så med en tid, men jeg synes så alligevel at det var lidt for kompliceret. Jeg fik fx sne ind bag ved trissen, som så frøs fast under en pause fra kørslen, så jeg bagefter ikke kunne bruge bremsen ordentligt. Og så var jeg heller ikke tilfreds med fæstningspunktet for yderkablet. Det stak simpelthen for meget ud og var således lidt for udsat. Desuden var monteringspunktet for inderkablet på pedalen for langt fra omdrejningspunktet for pedalen, så udvekslingen var uheldig - altså for kort vandring og dermed for højt nødvendigt tryk.

Det skulle altså gøres mere kompakt, mindre kompliceret og med den rette udveksling, og det håber jeg min nye løsning byder. På mange måde er det samme løsning som de fleste anvender, men dog med en lidt "interessant" kabelføring.

Typisk når sådan noget laves, har man en cylinderformet nippel i kabelenden, ligesom i styrgrebene. Denne nippel skal så dreje i en eller anden form for holder på bremsepedalen. Dette kan give to problemer: at den drejer dårligt pga. manglende smøring eller skidt og at inderkablet dermed bliver belastet så meget at det kan risikere at knække lige ved niplen. Det er ved styrgreb et særlig markant problem og typisk hovedårsagen til at kabler her knækker og i øvrigt går dårligt. Det ville jeg gerne undgå. Så trækket skulle altså være helt lige gennem niplen.
Det fører mig til næste problem: Når nu man fæstner noget i sådan en bremsepedal, så vil fæstningspunktet bevæge sig i en (del)cirkel. Det betyder at når pedalen aktiveres, så vil det også flytte sig "sideværts" i forhold til hvor yderkablet er monteret. Det kan også give unødvendigt slid på kablet og desuden "ulineær" bevægelse af kablet og dermed bremsenøglen. Nuvel, det problem er ikke så stort, hvis man kan lave fæstningspunktet nogenlunde ud for hvor yderkablet er monteret, men det er der som tidligere nævnt slet ikke plads til på Fantic’en, som også var en væsentlig grund til at jeg lavede den første løsning.
Så det endte altså med en lille bue påsvejset bagsiden af pedalarmen, hvor inderkablet så kan lægge sig op mod. Det følger dermed helt nøje armens bevægecirkel, så inderkablet altid er på linje med yderkablet og samtidig sikres at niplen udelukkende får et lige langsgående træk.
"Flappen" hvor buen er påsvejset fungerer samtidig som beskyttelse af yderkablets fæstningspunkt.

Bremsepedalen er lavet fra bunden, og jeg har i det grundlæggende design forsøgt at efterligne den originale pedal. Dog en smule længere og med en lidt større bremseflade.

Rent funktionelt er det ind til videre perfekt. Så jeg håber selvfølgelig at det holder i længden.


Det var en lang omgang, men der er mere endnu:
Jeg tænker ind i mellem at jeg ikke når en skid - bruger en hel dag i værkstedet og synes ikke jeg når nogen vegne.
Men sådan går tiden eksempelvis: Jeg har lavet rustfri skruer til Fantic’en. Egentlig har jeg været fan af unbrakoskruer. Det har for mig siden min barndom stået som den "moderne", elegante skrue. Og det er da også smart at man kan nøjes med så lille et stykke værktøj, når man skal skrue. Men der er dog det problem at kærven er lidt følsom og skal man skrue i dem mange gange, bliver de ofte runde. Især er de ret bløde rustfri skruer forfaldne til det. Så jeg er altså blevet lidt forelsket i ganske almindelig sekskantede skruer, ikke mindst fordi de har et lavere hoved og dermed ser lettere ud - Men de skal selvfølgelig også smukkeseres. Det er dog en lidt mere omstændig proces end unbrakoskruer. Det er fire arbejdsgange: hver skrue skal altså ind og ud af trekloen fire gange og der skal skiftes værktøj tre gange. Unbrakoskruer er kun det halve arbejde.
Men jeg er faktisk ret vild med looket. Nu overvejer jeg om jeg skal skifte skruer på Tornerose 😆 Der er selvsagt stadig unbrakoskruer de steder hvor det giver mening - altså fx undersænkede skruer, som det ses ved styret.
Men den slags går der altså ufattelig lang tid med. Og til hvad nytte? Ja, man kunne jo argumentere for en lettere vægt, men det er vist ikke andet end æstetik - og dermed min begejstring hver eneste gang jeg kigger på det. Så for mig er det særdeles god brugt tid.

Jeg har også fået lavet ny strop til dødemandsknappen. Den originale elastik bliver meget hurtig lang og slap. Jeg har så prøvet med forskellige materialer, men denne gang med "neonfarvet" snørebånd. Det er væsentligt at man kan finde den igen, for det sker, at den trods alle forholdsregler flyver af og lander i terrænet langt væk fra en selv. Så der skal altså en farve til som er til at se. På Temu kunne jeg finde den slags snørebånd. På billedet ser det ikke så neon-agtigt ud, men det er det altså i virkeligheden. Den lille kugle til at stramme op med har jeg også lavet - i rustfrit stål.

11. februar 2026



Herover: meget fancy og mange timers arbejde, men bare ikke den rigtige løsning.
Det håber jeg denne er:

Greb 2


Jeg har igen skiftet greb på Fantic’en. Og så tænker man måske, at det da var dumt, når det kun er fjorten dage siden sidst. Men der er en smule mening med galskaben. Planen er nemlig at de grå under alle omstændigheder skal på Kanguro’en - dem havde jeg liggende til det samme - og så var der et led mere i planen:

Det begyndte egentlig med at jeg købte nogle S3 greb til den "gamle" GasGas. Det var de eneste jeg kunne få i rød til en fornuftig pris 😄 - Renthal er ellers det alle kører med og jeg har selvfølgelig fulgt strømmen. Imidlertid er jeg blevet så glad for de S3-greb at jeg simpelthen har købt til Fantic’en og den nye GasGas. Når jeg er kommet fra den gamle GasGas over til Fantic’en har jeg bemærket at jeg bliver mere træt i hænderne. S3’erne er altså langt mere komfortable. "Rulleteringen" er grovere og det giver bedre fat om håndtagene så man kan have et lettere tag om dem og det giver også bedre støddæmpning. Samtidig giver de koniske ender ligesom en større sikkerhed i hvor enden af styret er uden at føles i vejen. Alt i alt giver de altså en føles af at være mere i et med cyklen og mindre at man betjener den udefra.

Andet led i planen er at jeg har fået skiftet gashåndtaget. Det gamle skal også følge med til Kanguroen, så det er altså heller ikke bare "spildt" 😉
Og grunden til at jeg har skiftet på Fantic’en er at jeg gerne ville have et "hurtigt" håndtag - altså et hvor man skal dreje mindre for at få samme spjældåbning. Igen er det fordi jeg har vænnet mig til det på GasGas’en, som jo sågar har væsentlig flere kræfter, og når jeg så er kommet over på Fantic’en har det føltes som om jeg skulle dreje overdrevet meget for at der skete bare det mindste.
Til kun snæver kørsel er det selvfølgelig uden betydning og nok endda en fordel med et langsomt håndtag, men jeg vil jo gerne køre de lidt "vildere" ting og der er det så absolut bedst med et hurtigt håndtag - og i forhold til langsom kørsel, så vænner man sig også til et hurtigt håndtag.

I øvrigt har jeg også, igen, lavet nyt koblingskabel. Det hjalp gevaldigt på hvor stramt det hele går. Jeg har sidste gang og også denne gang brugt nogle lidt billige kabler fra thansen. De er med kunststofforing, som jo i teorien skulle gøre at det hele glider bedre. Min erfaring er dog at det kun har en effekt i den første levetid og at det faktisk gør tingene værre over tid. Foringen bliver slidt, det bliver til små spåner som så klistrer det hele til, så det går dårligere. På Morinien har jeg haft samme problemer og har i stedet valgt yderkabler uden foringer og en god kvalitet indertråd. Begge dele i rustfrit stål. Jeg har også valgt et yderkabel som lige er en anelse større i diameter end indertråden egentlig er beregnet til. Det giver lidt mere luft til tråden og mindre friktion. Det er altså en langt bedre og mere holdbar løsning. Det vil jeg også lave til Fantic’en på længere sigt, men nu havde jeg lige det kabel liggende, så det må så være den midlertidige løsning.

17. november 2025


Nye bremser og styrender


Selvom jeg efterhånden kører temmelig meget moderne og sågar går og køber flere af dem 😆, så er Fantic’en ikke glemt. Jeg tror jeg kører 50/50 moderne/classic, ikke mindst fordi jeg også ind i mellem træner med "moderne-gutterne". Med classic-folkene kører jeg stadig mest på Fantic’en, så den er selvfølgelig meget i brug.
Jeg har dog haft en stigende utilfredshed med den. Bremserne har været virkelig elendige. De sidste par træninger har bagbremsen slet ikke fungeret (spændende træning 😬). Og koblingen bliver ved med at drille - især den har jeg været lidt rådvild omkring hvad jeg skulle gøre for at forbedre.

Bremserne var dog nogenlunde klart. Der skulle ny belægning til. Det fik jeg lavet hos kardanservicen i Korup. Og jeg fik det lavet der, fordi jeg så kunne få dem i overstørrelse og tilpasset i mål til de slidte tromler. Forreste tromle er blevet en halv mm større og bagerste er 1,5 mm større. Normalt plejer jeg at betale 150 kr, hvilket er det samme som nye bakker koster, men jeg blev noget overrasket over at høre hans nye pris: 250 kr/stykket. Og det er kun et års tid siden jeg sidst fik lavet nogle - og det var sågar de noget større til Morini’en!!! Så nu overvejer jeg hvad jeg skal gøre næste gang det bliver aktuelt, for det synes jeg er lige i overkanten. Men den bremser fint nu og det er lækkert at de bare passer præcist til tromlerne.
Ved samme lejlighed drejede jeg knastakslerne pæne og lavede nye bøsninger til dem, så de kører fint i ankerpladen. Jeg fik også lavet ny bøsning til bremsepedalen, så sløret igen er væk.

En gang i fremtiden vil jeg lave en kablet løsning til bagbremsen, for løsningen med en stang er på ingen måder optimal. Der er dels for meget flex i det hele og dels bremser den (mere) når bagdæmperne går mod bunden. Jeg tror jeg har fundet på en god løsning, men jeg skal være helt sikker på at den er holdbar.

Koblingen blev igen skilt ad, for jeg havde fundet en på nettet som havde beskæftiget sig lidt med problemet. Han havde nogle forslag der skulle hjælpe dels med at den ville gå lettere og dels at den ikke vil "klæbe" så meget.
Det første var det åbenlyse med at fjerne hakker i koblingsskålen - altså dem der kommer fra pladerne - og samtidig glatte tapperne på pladerne. Det fik jeg gjort.

Det næste var lidt mindre åbenlyst, men egentlig logisk, når man tænker over det: Mellem friktionselementerne på koblingspladerne er der mellemrum. Egentlig skulle der være ordentlige mellemrum, men på alle pladerne sidder der dels limrester og dels en smule af fritionsmaterialet - hvilket så i praksis gør at der stort set ikke er de mellemrum. Teorien er så at det gør at olien ikke kan slippe væk og dermed fungerer som en slags hydraulisk lås, som får friktions- og metalpladerne til at klistre sammen - som så gør at man i praksis ikke kan koble ordentligt ud.
Løsningen skulle være at file mellemrummene rene, således at der reelt er et mellemrum.
Det har jeg også gjort, så jeg er spændt på om det gør en forskel.

På længere sigt vil jeg lave det mange også gør, nemlig at forlænge koblingsarmen ved huset, som selvsagt giver lidt længere vandring, men også at der skal mindre kraft til at trække koblingen. Lige nu er den i hvert fald alt for tung. Der findes også en modifikation af koblingsakslen, hvor den er lejret i nålelejer. Det er muligt at jeg vil lave den ombygning også.
Desuden er der mange der sætter knap så hårde fjedre i - nogle fjerner sågar bare en eller to af dem. I teorien skulle man dog risikere en glidende kobling. Til min kørsel har jeg brug for en kobling der tager ordentlig ved, så den må på ingen måde glide. Men jeg tænker jeg må prøve mig lidt frem.

En ting mere har jeg fået lavet - også noget der har irriteret mig i nogen tid. Jeg har jo tidligere savet lidt af styret og sat plastikpropper i enderne af samme længde som det afsavede. Det var for at forhindre styret i at fungere som hugpibe, når det røg i jorden og som følge at grebene blev hullede i enden - hvilket så endelig fører til at der kommer skidt derind og gasgrebet så går elendigt. Men det har kun begrænset fungeret som ønsket, for grebene er alligevel gået i stykker.
På GasGas’en (altså den gamle) har jeg jo forlænget styret og lavet det så der kunne monteres styrender i - og det har faktisk fungeret rigtig godt. Jeg har kunne holde grebene i orden og skidtet ude på den, så nu har Fantic’en altså fået samme løsning. Jeg har så oven i forlænget styret med et par cm, så det er præcis samme længde som på GasGas’en. Det er en behagelighed.

31. oktober 2025



Baghjulslejer og lidt til


Jeg er altid lidt skeptisk når folk skråsikkert laver en fjerndiagnose. Jeg er selv faldet i nogle gange med at gøre det og så tage fejl - og det er sådan set godt for ens ydmyghed.

Som flittig reparatør i bred forstand opdager man, at man nok aldrig bliver færdig med at se nye måder hvorpå ting kan gå i stykker.

Fantic’ens baghjul har i stigende grad sagt squick, squick, squick. Det har det før gjort fordi fjedrene der holder bakkerne på plads har skrabet lidt på navet. Og det har de gjort fordi jeg har lavet underlag til trædefladerne, og disse har altså trykket fjedrene lidt ud mod navet. Jeg har så slebet en anelse af navnet og det har været nok. Men nu begyndte den så igen at pive.
Jeg tænkte at det hele havde sat sig og jeg nok skulle have tage lidt mere af navet.
Det blev altså værre og så måtte jeg jo skille det ad - og her var det en hel anden problematik jeg blev mødt af:
Låseringen der holder lejet på plads var knækket, havde kørt med rundt og lavet lidt ravage og samtidig var lejerne meget slidt - og der var vand derinde.
Hvordan låseringen er knækket kan jeg kun gisne om, men jeg tænker at lejet måske har givet op først, det hele er blevet lidt varmt og har svækket låseringen, som så er knækket.
Men sjovt at jeg egentlig ikke har mærket noget. Det var en enkelt gang for nylig, hvor det føltes som om der kom en kvist i kæden - på et stykke hvor der ikke var nogen og jeg kort tænkte "hva’ var det". Måske var det i det øjeblik at låseringen gav op, men ellers har der ikke rigtig været nogle symptomer.

Der er kommet nye lejer i, ny låsering og en ny simmerring på venstre side. Den gamle var så slidt at den ikke længere tætnede, så det har altså været en del af årsagen til vandindtrængning. Bortset fra at der er skrabet lidt i nav og ankerplade, så er der heldigvis ikke sket andre skader.

25. februar 2025




Lille opdatering


Har haft en super god træning i dag. Føret har også været tæt på perfekt, så med alt det greb føler man sig lidt som en verdensmester 😆

Men jeg kan lige følge op på styrgeometrien ved at sige, at jeg er meget begejstret. Fantic'en føles meget lettere nu, så det er virkelig en fornøjelse. Den eneste mærkbare forskel som kan betragtes som en ulempe er, at jeg nu oftere bliver konfronteret med negativt efterløb. Men det er nu relativt nemt at vænne sig til. Lejlighedsvis kræver det lidt flere kræfter, men det er egentlig bare en træningssag. Jeg havde en lille frygt for at cyklen ville pløje mere, men det er endnu ikke noget jeg har bemærket. Så alt i alt er der faktisk kun positivt at sige om ændringen.

Jeg har dog i mellemtiden også lavet et par andre ændringer:
For det første har jeg stjålet støddæmperne fra Komtessen. Denne står til salg, og det er ikke tanken at jeg selv skal bruge den for alvor igen, så nu er de lidt blødere støddæmpere der sad på Fantic'en da jeg købte den kommet på den og Fantic'en har så fået Komtessens støddæmpere som bedre passer til min vægt. De blev jo i sin tid købt til at passe til mig. De har også fuld længde, så der nu ikke længere er behov for de forlængere jeg lavede i november '23.
Hvis man kigger tilbage på det opslag, satte jeg også den gang mindre tomgangs- og hovedyse i. Det har jeg nu ført tilbage, så jeg nu er på standarddyserne. Jeg har nemlig haft nogle symptomer som tydede på at blandingen alligevel var for mager. Men nu hvor tændingen er i orden og der er kommet nye pakdåser i til krumtappen (ja, jeg har også skiftet i den anden side i mellemtiden), så virker det altså som om at den originale dyseindstilling er den rigtige. I hvert fald føltes den super frisk i motoren i dag - og ingen host eller 4-taktning, så nu må vi se om det er vedholdende.

Jeg fik også endnu en gang renset forbremser. Det var tiltrængt - de var igen blevet hårde i overfladen. Ja, det er faktisk et helt år siden sidst, men jeg bør nok gøre alvor af at få kardanservicen i Korup til at lave ny belægning.

11. februar 2025

Styrgeometri og olieforbrug


Sidste gang jeg skulle træne med Fantic’en var der lige et par småting der trængte. Kabler og greb skulle blandt andet renses og smøres, og så tænkte jeg at jeg lige kunne sprøjte lidt fedt ind i kronrørslejet - hvor der faktisk af og til var løbet rust ud af. Det var en dårlig ide, for det fik åbenbart løsnet noget så det nu gik virkelig dårligt.
Men træningen blev gennemført med trægt og hakkende styrleje, for jeg havde ikke noget leje på lager. Faktisk var jeg blevet ved med at udsætte at gøre noget ved det, fordi det skulle være når jeg alligevel skulle male stellet. Desuden har jeg lige siden jeg fik den første Fantic, gået og overvejet om jeg skulle gøre som så mange andre gør, nemlig at ændre kronrørsvinklen til at være stejlere - Og hvis, så skulle det altså også gøres inden skift af leje.
Jeg har egentlig talt lidt imod en stejlere vinkel, men har alligevel gerne ville have en kortere akselafstand. Det har Komtessen og den kan jeg dreje tydeligt snævrere med. Desuden har jeg efterhånden kørt temmelig meget på GasGas’en, som netop har en stejlere kronrørsvinkel og hver gang jeg er kommet fra GasGas’en til Fantic’en har jeg på en eller anden måde "savnet" den stejlere vinkel.
 
Så altså, lejet SKULLE jo skiftes (som billedet vist tydeligt viser 😳😆) og så tog jeg endelig beslutning om at ændre kronrørsvinklen.

Den måde de fleste gør det på er at skære forstærkningspladerne helt ud, skære det øverste stelrør over, bøje de nederste stelrør yderligere og så svejse et rørstykke i øverste stelrør. Det er en rimelig omstændig proces, der skal svejses temmelig meget og forstærkningspladerne skal tilpasses en hel del.

Jeg har dog længe overvejet en anden ide. Der skulle simpelthen "bare" skæres en lille trekant ud oppe ved kronrøret så dette kunne vinkles lidt stejlere. Jeg regnede mig frem til at denne trekant skulle være 4 mm forneden, hvilket så ville give lidt over 20 mm nede ved hjulet - og sådan var fremgangsmåden:

Første snit vinkelret i øverste stelrør tæt på kronrøret - og skråsnit af der skulle væk.
Hæfte to punkter øverst, centrerede med 20 mm mellemrum - kraftige hæftninger. Disse skulle være "omdrejningspunkt" for at trække røret ind og samtidig styre røret, så det forblev centreret og på linje. Samtidig skulle forhjulet være låst så det ikke kunne flytte sig til siderne - det blev gjort med et par kraftige lægter. Motor/stel blev understøttet af en donkraft og mellem stel og og forhjul en spændestrop, som så kunne holde sammen på det hele og samtidig kunne bruges til at trække hjulet tilbage.

Dernæst nogle skrå snit i de nederste stelrør. Stykkerne blev gemt, så de kunne svejses i igen. Det skrå snit var til for at kunne svejse på indersiden af stelrørene, som ellers var utilgængelige fra ydersiden.

Forstærkningspladen blev skåret fra kronrøret og et lille stykke forneden, så det kunne bøjes til side. Det var for at kunne komme til at svejse det store stelrør på undersiden.

Så blev der skåret fire millimeter af de underste stelrør og derefter kunne forhjulet trækkes ind mod stellet.
De små stelrør blev svejset indvendigt, det store rør fuldsvejset; forstærkningspladerne bukket tilbage, blev tilpasset og også svejset fast.

Det sidste at gøre var at få svejset de gemte rørstykker fra skråsnittene i igen. Det var sådan set det eneste der voldte problemer, for skråsnittene havde jeg i første omgang ikke lavet store nok, så jeg var nødt til at skære snittene lidt større endnu for at kunne komme til at svejse, så derfor var stykkerne selvfølgelig nu for små. Jeg havde dog rør liggende i passende dimensioner som jeg kunne lave nye stykker af (så hvis ideen skulle kopieres, skal de stykker altså være rigeligt store.)

Nu er jeg så spændt på om det kommer til at passe mig med den nye geometri. Det er svært at gøre om, men jeg har jo snart brugt to år på at overveje, så det er jo ikke ligefrem en overilet handling 😄

Styrlejet har selvfølgelig taget vand ind, så rusten som det var. Der sidder en o-ring for oven og forneden, som egentlig skulle forhindre det. "Holderen" forneden var dog i stykker, så måske er det kommet den vej ind. Måske var o-ringene også bare slidt. Jeg fik drejet en ny holder og sat nye o-ringe i, så håber jeg det holder vandet bedre ude nu. Der var dog også et par huller i kronrøret, hvor der har været pånittet et typeskilt og måske har der kunne trænge vand ind af de huller. De er selvfølgelig blevet svejset til.

Jeg skal beklage manglende billeder. Jeg glemmer næsten altid at tage det undervejs, så det bliver nogle gange lige lidt tilfældigt, hvad jeg når at få billeder af.



Motoren har ædt olie i nogen tid og jeg har være temmelig sikker på at det var fra pakdåsen ved krumtappen. "Desværre" sidder den på indersiden af lejet - og det gør den selvfølgelig for at lejet kan blive smurt af gearkasseolien, hvilket i princippet jo er en god ide, men det betyder at enten skal man skille motoren helt ad eller finde en metode til at trække lejet ud, så man kan komme til pakdåsen bagved.
Den opgave har jeg også trukket lidt længe, for der findes noget aftrækkerværktøj til at trække lejer ud med som sidder i bundhuller og hvor akslen samtidig sidder i. Det ville jeg egentlig have købt, men har ikke fået det gjort.
Nu havde jeg dog Fantic'en på liften og svejseværket i gang og så syntes jeg at jeg lige så godt kunne få det lavet. Det endte således med den lidt brutale løsning med at svejse nogle tapper på lejet og så trække det ud på den måde. Derefter ny pakdåse og nyt leje i.
Så er jeg spændt på om det ændrer olieforbruget eller om det hele var forgæves?

Jeg opdagede i samme forbindelse at der var sat skiver under skruerne til koblingsfjedrene, så fjedrene ikke trykkede så hårdt. Dem har jeg fjernet, så det gerne skulle give en lidt mere kontant kobling som ikke fedter så let. Det er jeg også lidt spændt på hvordan udspiller sig i praksis.


...Der er træning i morgen, så jeg er spændt 😁

3. februar 2025


Herunder hvordan de fleste vælger at gøre det. Som det ses er det et temmelig omfattende tilpasnings- og svejsearbejde - Til højre: min "skitse" af hvordan jeg har gjort det:
To hæftninger til at styre det hele med:
Herunder lige før de nederste stelrør blev skåret fra kronrøret:
Nederste o-ringsholder:
Primitiv "engangs"-aftrækker til hovedlejet:

Fodhvilere


Selvom jeg må indrømme at GasGas’en konstant trækker i mig, så er Fantic’en altså ikke glemt.

I dag har endelig fået lavet noget som jeg har ville lige fra første dag (og som jeg faktisk gik i gang med, men igen opgav), nemlig at flytte og montere nogle ordentlige fodhvilere. Det har trukket lidt ud med at få det gjort, fordi det selvfølgelig var en større opgave - eller i hvert fald har det krævet megen overvejelse fra min side.

I dag er alle (offroad-)fodhvilere monteret på samme standardiserede måde: i en vinklet gaffel som omslutter fodhvileren. Fantic havde den gang de lavede 240’eren deres bud på hvordan fodhvilere skulle se ud og monteres (ligesom Montesa også havde).
Fodhvilere var den gang smalle og er faktisk ikke rare at stå på over længere tid og så er der selvfølgelig det sædvanlige problem med placeringen af dem. Også på Fantic’en sad de nemlig for højt efter min forestilling og det er blevet særligt tydeligt nu hvor jeg har kørt en del på min GasGas.
Den vanlige procedure for de fleste classic-kørere er at flytte dem ned og så længere tilbage. Som jeg tidligere har beskrevet, så er jeg helt med på det med ned, men ikke tilbage. Rent faktisk ville jeg gerne have dem lidt frem, så de mere sidder ligesom de gør på moderne maskiner. På GasGas’en er der 42 cm fra bagaksel til fodhviler. På Fantic'en kun 38 cm.

Nuvel, der er grænser for det mulige og praktiske. De er nu flyttet en enkelt cm frem. Det var nogenlunde så meget som det var praktisk muligt og så 1,5 cm ned - mere var ikke fysisk muligt.

Designet har selvfølgelig også fyldt en del i tankerne, men det er meget længe siden at jeg blev enig med mig selv om at det skulle være lavet af rør, så det ligesom så ud som en naturlig del af stellet. Så for lige så meget længe siden, havde jeg købt rør til at svejse det hele op af.
Planen var at lave det når jeg alligevel skulle have skilt stellet ad for at male det, men det har vist lidt lange udsigter og ved sidste træning med Fantic’en blev jeg tilstrækkelig irriteret over de smalle fodhvilere og den høje placering, at jeg nu ville gøre noget ved det. Og efterhånden havde jeg også luret at jeg kunne lave det uden at skulle skille hele cyklen ad - der var plads nok til at svejse uden om tingene.
Som vanligt var der lige lidt ekstra arbejde omkring bremsepedalen, men til min glæde kunne jeg faktisk benytte de originale løsninger og dele.

Nå, men det endte altså med dette look. Selve fodhvilerne er "stjålet" fra den anden Fantic. De som skulle have været på er jo endt på GasGas’en. Så må jeg finde nogle nye, når jeg en gang får gang i den anden Fantic.

4. august 2024


Herover ses den originale fordhviler. De findes i to versioner. Denne er den forsatte version, som flytter trædefladen 1 cm bagud. Samlet set er jeg altså nu kommet 2 cm længere frem.

Igen: ordentlig lakering kommer senere 😉

Kickstarter


Lille detalje at irriteres over, meget tid at bruge på, stor fornøjelse bagefter.

Min kickstarter var blevet enorm løs i hængslet. Der var måske 2 cm slok oppe ved trædefladen i alle retninger. Det er bare træls at arbejde med og se på, så noget måtte der gøres.
Det er bare en simpel 10 mm pind som går igennem gaflen der sidder på akslen og selve kickstarteren. Og så er den sikret med en stift gennem kickstarteren, så omdrejningspunkterne er i gaflen. Her var der selvfølgelig slør, og aksialt slør var der også mellem gaffel og kickstarter.

Først skulle det skilles ad. Stiften var dog umulig at få ud, men jeg kunne få en nedstrygerklinge ned mellem gaffel og kickstarter, så pinden blev savet over foroven og forneden. Derefter blev den så boret ud fra hver side og endelig, da materialet var svækket nok, kunne jeg slå det hele ud.
Hullerne i gaflen og kickstarteren blev boret op til 10,5 mm så de var runde og lige og så drejede jeg en ny pind som passede til uden slør. Jeg lavede også en skive i bronze som nu optager det aksiale spillerum mellem kickstarter og gaffel. 1 mm tyk er den.
Desuden blev der svejset en 2,5 mm plade på hvor kickstarteren støder på gaflen når den er slået ud. Den stod nemlig langt over vinkelret når det var slået ud, hvilket betød at man godt kunne smutte af pedalen under sparket og derfor skulle have en teknik, hvor man ligesom sparkede indad mod motoren samtidig. Nu står den en anelse før vinkelret, hvilket gerne skulle mindske antallet af gange at kickstarteren gerne vil banke ind i skinnebenet 😫

Det hele blev i hvert fald meget lækkert og fast og det er en meget større fornøjelse at træde på den nu.

27. juli 2024


Ordentlig lakering kommer en gang i fremtiden

Nyt kædekit, blandt andet...


En lille opdatering…

Fantic’en har fået nyt kædekit. Det var vist ikke fråds at skifte nu! Jeg tror det er min rekord for hvor slidt en kæde jeg har kørt med, nogensinde. Jeg er temmelig sikker på at det store slid til dels skyldes at forreste kædehjul har været monteret forkert. Men jeg har nu også trukket det meget længe med at skifte.
Jeg har valgt at få to tænder mere på bagkædehjulet, så det nu har 44 (11 foran). Jeg har ønsket at kunne køre lige en anelse langsommere. Ikke meget, men bare en smule. Så håber jeg det kommer til at passe.

Baghjulslejerne havde det heller ikke for godt, så de blev også skiftet.

Nu jeg var i gang fik jeg lige strammet egere. Det var også på høje tid. Halvdelen af baghjulets egere var meget løse.

Bremserne blev også renset. Ikke at det var nødvendigt. Selvom jeg ofte har kørt i vand, så var de helt rene, så det er altså en fornuftig konstruktion de har fundet på. Forbremsen har dog været lidt svag på det seneste og belægningen var da også blevet hård i overfladen. Det er næsten nyt, men er grundlæggende nok for hårdt. Det giver selvfølgelig lang levetid, men det ville nu være bedre hvis bremseevnen var større. Det kan være jeg skal få kardanservicen i Korup til at lægge ny belægning på. Det er nemlig temmelig godt, det de laver. Ind til videre har jeg dog bare slebet den hårde overflade af.

Jeg har kortet af styret - og forlænget det igen! Ligesom jeg har gjort det på den anden Fantic. Det sker jo ind i mellem at styret borer sig i jorden og for at undgå at håndtagene bliver alt for ødelagt og at der bliver samlet jord op vil jeg gerne have endepropper i.

I sidste uge fik jeg lavet et nyt koblingskabel. En af trådene var knækket i det gamle og det gav en frygtelig stramt træk, som så også gjorde at kablet hang. Meget svært at køre med. Det nye kabel har givet et enormt letgående træk - hvilket selvsagt var næsten lige så svært at køre med lige i starten, fordi der nærmest ingen kræfter skulle til. Men det vænnede jeg mig nu hurtigt til og det er virkelig en stor fornøjelse at køre med.

På samme tidspunkt fik jeg lavet endnu en af de stelændringer jeg har haft planer om, nemlig bagstellet. Min bagskærm knækkede for temmelig lang tid siden. Den har jeg så haft "syet" med nogle kabelstrips, men jeg tror at jeg er oppe på seks gange yderligere, hvor denne syning har været sprunget og jeg så har kørt med halv bagskærm til træningerne. Det har været lidt en stående joke at det var obligatorisk at jeg skulle tabe den under træning.
Nå, men løsningen jeg havde udtænkt for at undgå at den skulle knække var at lave om på monteringen, så den i stedet falder af, frem for at knække. Et af problemerne er bøjlen på bagstellet, som gør at skærmen har en "kant" at knække hen over når der, som det er typisk, kommer bræk på nede fra. Min tanke var altså at den bøjle skulle væk, så skærmen bare kan smutte op i stedet for. Og så skulle den monteres med kabelstrips, som så kan sprænge i stedet for at skærmen får skader.
Jeg har så gået og tænkt lidt over hvordan det skulle se ud og havde så efterhånden fundet på en løsning. Nye skærme havde jeg købt for længe siden, så det var egentlig bare et spørgsmål om at finde tid til at lave det. Da min skærmsyning så knækkede sjette eller syvende gang, var det vist på tide at få det gjort.
Bøjlen er blevet skåret af og anvendt til at lave ender på bagstellet. Tanken var i første omgang at det skulle se ud som om at røret bare "forsvandt" ind i skærmen, men da jeg havde lavet det, blev jeg opmærksom på at det så endte i en temmelig spids ende - og det synes jeg var lige farligt nok. Så enden blev skåret af, så den blev stump i stedet for. I enden af røret er der et "kammer" med en skrå væg, så jeg kan føre kabelstrip’en igennem to huller på indersiden af røret. Derved er montering helt skjult. Lidt overdrevet ingeniørkunst, men der ser nu meget fint ud at skærmen på magisk vis klistrer sig til stelrørene.
Forskærmen var lidt lettere at have med at gøre. Det er jo samme problem foran, altså at ved bræk opad, så vil skærmen gerne knække. Den er nu bare monteret oven på beslaget - i stedet for nedenunder som originalt - og så er der et tyndt stykke skumgummi mellem skærm og beslag. Ved "vold" sprænger strips'ne og skærmen falder bare af.
Ved sidste træning blev teorien så prøvet af i praksis. Jeg lavede et lettere styrt op ad en stejl skrænt. Fantic’en røg ind i et træ med bagskærmen på den mest uheldige måde - den faldt bare af. Nye strips på og jeg var klar igen 👍

Lige et sidste problem jeg har fået styr på. Fantic’en havde det med at køre baglæns! Fire gange var det i øvrigt årsag til at bagskærmen røg, fordi jeg bakkede ind i noget bag mig. Jeg var en enkelt gang sågar lige ved at køre Erik ned, fordi han var lige bag mig, da det skete 😆
Den gjorde det når jeg kørte rigtig langsomt i tomgang og når jeg så gav gas, kørte motoren den anden vej. Meget mærkelig følelse, når man har forberedt sig til at nu skal man virkelig accelerere fremad - og typisk op ad en skrænt og man så flyver baglæns og ned i stedet! 😲 Det har kostet en del blå mærker!
Der var flere der foreslog at løsningen var at sætte tændingen frem, hvilket jeg så også prøvede - men uden succes. Efterhånden som jeg tænkte mere over det, gav det dog ikke mening for mig at den skulle frem, tværtimod. Min forestilling blev mere og mere at stemplet simpelthen blev skudt tilbage af den tidlige tænding, så krumtappen drejede baglæns og at tændingen således nærmere skulle stilles til senere. Som tænkt så gjort og nu kører den fantastisk. Jeg er stadig imponeret over hvad den lille motor kan præstere.

1. februar 2024


Tænding, for jeg ved ikke hvor mang'ne gang 😁


I dag har jeg fået varer fra Bosisio, herunder den begærede primærspole - og selvfølgelig skulle jeg straks kigge på tændingen (se evt. d. 7/10 for forhistorien).

Den defekte spole blev skruet af statoren og den nye monteret og loddet. En meget simpel opgave, så hurtigt overstået - sådan da, for man finder altid på yderligere, men det kommer.
Men altså, det originale tændingsanlæg blev monteret igen. Jeg var selvfølgelig meget spændt på om det bare gav en vag forbedring eller det var meget markant…Det var umiddelbart meget markant. Den sprang til live ved første spark på kickstarteren og efter en kort opvarmningsfase gik den i den fineste meget langsomme tomgang. Næsten som Montesa’en også kan. Prøvekørslen viste også at den var særdeles stabil. Jeg kunne virkelig presse den i det lave område - ingen host eller andre mærkværdigheder. Men som altid skal det prøves af ved "ægte kørsel" og over længere tid.
Som tidligere nævnt, står det originale anlæg teknisk ikke tilbage i forhold til de alternativer man kan købe. Det anlæg de fleste køber koster over 2500 kr og er egentlig bare et primitivt "knallert"-magnetanlæg, dog med elektronisk styring, sådan som man finder på de små knallert-scootere. Det originale Fantic anlæg har pickup, elektronisk styring og er for så vidt egentlig teknisk bedre.
Jeg ser det også med Morinierne, at folk underkender det originale og så køber et meget dyrt alternativ i den tro at det er langt bedre. Men en vildfarelse er at folk sammenligner 40 år gamle elektroniske komponenter med helt nye, og det er simpelthen ikke en fair sammenligning. Elektronik har bare en naturlig "halveringstid" - på en anden måde end mange mekaniske kompenter; et tandhjul har potentiale for at forblive i samme tilstand i hundrede år hvis det ikke bliver brugt, det har en kondensator fx ikke. Og så "slides" elektronik på samme måde som alt andet - også noget som folk generelt ikke har bevidsthed omkring.

Nå, bortset fra det, den spole jeg skiftede ud, så ikke original ud, så jeg er temmelig sikker på at den er blevet skiftet på et tidspunkt. Spolen var i hvert fald ikke så pænt lavet som de originale jeg ellers har set. Den nye fra Bosisio ser ud til at være godt lavet, men det er selvsagt kun langtidstest, der kan sige om den reelt er det.
Jeg har tidligere - med den anden Fantic - forsøgt at få lavet en ny primærspole. På Langeland er der en mand som kan finde ud af sådan noget og han havde i første omgang viklet en spole ud fra hvad han kunne dissekere sig frem til på en original spole, hvilket var meget svært. Desværre var det et mislykket forsøg, men jeg vil nok prøve at få ham til at kigge på den spole jeg lige har afmonteret, fordi den vist er nemmere at gennemskue. En teori har nemlig været at den reelt består af to spoler uden på hinanden.
Og hvorfor få den omviklet på Langeland, når man bare kan få en helt ny fra Italien? Selvfølgelig fordi det er billigere og ikke mindst lokalt. Hos Bosisio koster spolen knap 700 kr., på Langeland det halve og så holder man liv i et uddøende håndværk.
Føljetonen fortsætter muligvis en gang i fremtiden 😄

Tændrøret så i øvrigt rigtig fint ud, så jeg tror at dysestørrelserne er ramt rigtigt nu.

Nu jeg havde åbnet ind til kædesiden, opdagede jeg at det forreste kædehjul var vendt forkert - eller det var min formodning. Der var stort slid på ydersiden af det og det kan kun komme hvis kæden ikke løber lige. Jeg fik det altså vendt, så kraven vender udad og så så det hele mere rigtigt ud. Ja, jeg skiftede faktisk både det forreste og bagerste kædehjul med nogle der var knap så slidt - alt sammen fundet i den kasse jeg havde fået med ved købet af Fantic’en. Egentlig skulle hele kædekittet skiftes, for det trænger alvorligt, men jeg kører med det indtil det absolut ikke kan mere - eller jeg begynder på de lidt større ting jeg har planlagt.

Jeg fik også rettet støttebenet lidt. Det havde fået nogle slag og det var lidt svært at slå ned med de uønskede ekstra buk det havde fået, men nu er det fint.
Jeg opdagede så i samme forbindelse at svingarmen også har fået et ordentligt slag, så røret har fået en hulning. Når jeg begynder på de såkaldte større ting, vil jeg forsøge at rette det ud.

8. november 2023



- ny vs. gammel spole:
Forkert side uadad:
Fin tomgang:


Støddæmperforhøjere - og karburering...igen


For en måneds tid siden lavede jeg forhøjere til støddæmperne. Desværre er min fræser ude af drift for tiden, fordi et lyn slog ned i eller omkring huset, så den nu har elektrisk fejl. Altså måtte jeg lave dem delvist på drejebænken og delvist med vinkelsliber, bor og file. Det tager selvfølgelig længere tid, men det er nu stadig sjovt at lave sådan noget selv. Jeg overvejer stadig om jeg skal have nye/andre støddæmpere i rette længde, men de fungerer rigtig fint, så det er måske skørt at skifte. Forhøjerne giver ekstra 20 mm og det er helt perfekt til mig.

I denne uge har jeg igen rodet med karburator, for den havde en tendens til at firtakte, især når den fik noget gas. Det var enormt irriterende når jeg skulle forcere stejle bakker, fordi jeg så mistede kraft. Men også i det lave område var der en tendens til det. Så nu har jeg en tomgangsdyse på 35 og hoveddyse på 85 - originalt er det hhv. 44 og 98.
Det hjalp helt utroligt og det var en særlig fornøjelse at være til træning i tirsdags, for jeg kunne "pine" den i det lave område, den var superhurtig på gassen og der var fuld power op ad stigninger.
Det undrer mig dog lidt at jeg skulle ned i dysestørrelse, for den gik jo fint i starten efter jeg skiftede karburator, men det kan selvfølgelig være at den nu er "brændt ordentligt igennem". Den får jo en del flere køretimer og sikkert også mere gas end den har fået med den tidligere ejer. Den anden Fantic har jeg dog også sat mindre dyser i, så umiddelbart tænker jeg at det ikke er suspekt, men jeg kan alligevel undre mig over at så stor forskel i dyser er nødvendigt. Men nu får vi se hvordan det udspiller sig på længere sigt - også når jeg får kigget nærmere på tændingen.
Jeg har nemlig også bestilt en primærspole hos Bosisio i Italien - sammen med et par andre dele, blandt andet tank-badges til den anden Fantic. Så er jeg spændt på om jeg kan få den originale tænding til at fungere. Jeg beretter selvfølgelig, når jeg får spolen.

3. november 2023




Forenden (og tænding)


Jeg har endelig fået monteret de indkøbte Twenty Flex-greb. Når der nu er gået så lang tid, så er det fordi jeg ville have i hvert fald tre dage i træk, som jeg kunne sætte af til projektet. Og det er den første uge siden købet af grebene, at jeg reelt har kunne afse hele tre dage. Jeg har simpelthen ikke haft tid før nu. Og hvorfor nu tre dage? Jo, jeg ville nemlig samtidig ordne alt omkring forgaflen, nu jeg var i gang.

Forgaflen er således blevet adskilt og alt er blevet sandblæst og pulverlakeret. Styret fik også en gang pulverlak, så det matcher.
Sandblæsning alene er utrolig tidskrævende, så en dag gik med sandblæsning, næste dag med pulverlakering og tredje dag med samling og kabelændringer.
Egentlig ville jeg have lavet nye kabler, men jeg synes de var lidt for gode til bare at skifte ud, så der blev "kun" lave nye endemuffer og nipler. Uanset er det et forbavsende tidskrævende arbejde at lave kabler også selvom det "kun" var disse ændringer.
Der var også lidt drejeopgaver - som vanligt skruehovederne og så diverse bøsninger, skiver, propper og nipler.

Man kan måske ane ud af farvevalget, hvor det bærer hen. Målet er at den skal være rimelig lig den anden i udseende!

Nå, der har også været tændingsproblemer for nogle uger siden - som overskriften siger! Det synes snart at være standard på de gamle cykler jeg får fingrene i. Jeg har snart ikke haft en eneste i hænderne uden at det var et problem.
Fantic'en her led samme problem som den anden, nemlig en defekt primærspole. Den foreløbige løsning var bare at tage anlægget fra den anden, men jeg vil nu prøve at reparere det på længere sigt. De fleste vælger bare at købe et nyt anlæg, men det er jeg simpelthen for nærig til - for det første. Ikke mindst fordi jeg synes de er uforholdsmæssigt dyre til Fantic'en, når man sammenligner med hvad der ellers findes på markedet til andre mærker. For det andet strider det lidt mod mine forestillinger ikke at reparere det originale og nu har jeg opdaget at man faktisk kan få denne spole - hvilket ikke var muligt sidst jeg rodede med det. For det tredje er de anlæg man kan købe mere primitive end det originale. Ikke at der generelt er noget galt i det, det kan endda nogle gange være en fordel, men jeg tror simpelthen ikke at de er bedre end et nyt eller komplet renoveret originalt anlæg.
Nå, men det kommer der nok meget mere om...

7. oktober 2023



Karburering


Under sidste træning begyndte min nye Fantic at drille. Havde svært ved at finde ro i tomgang, var ikke særlig responsiv på hurtig gasgivning og det hjalp meget lidt, uanset hvad jeg skruede på. En anden mærkværdig ting var også at den druknede med bare to sekunders choke. Noget Gil havde gjort opmærksom på da jeg købte den, så proceduren var de to sekunder med choke og så starte uden. Alt andet fungerede ikke. Generelt gik den også for fedt og tændrøret var tydeligt sodet til.

I dag har jeg så haft kigget nærmere på karburatoren. Fik den pillet af og adskilt: Første mærkværdighed var en o-ring under tomgangsdysen. Dernæst - der var ingen chokedyse i!! Ikke så sært at den druknede med choke! Tredje ting: det var en 4-takts karburator! - Og sådan en fungerer ikke særlig godt med en 2-takter.
Nå, heldigvis havde jeg fået en kasse med dele med, da jeg købte den og derimellem var også den originale karburator. Hvorfor den er blevet udskiftet, er mig en gåde, for den er rigtig fin - uden synderligt slid. Først prøvede jeg med en lidt mager indstilling: mindre tomgangs- og hoveddyse, fordi det ofte ses at de går lidt for fedt med original opsætning. Men det blev dog hurtigt klart at det trods alt var for magert, så de originale dysestørrelser kom i. De blev selvfølgelig udmålt, så det var helt præcist. Som jeg mange gange har nævnt før, kan man altså ikke helt regne med hvad der står på dem - ikke en gang originale Dellorto-dyser. Prøvekørslen i haven viste at det vist var helt perfekt, hvad Fantic havde fundet frem til den gang! Men nu skal det prøves af under en rigtig træning og jeg håber så at der ikke skal alt for mange justeringer til inden Jørgen Nielsen Trial, som jeg skal deltage i på søndag!

Jeg fik også lige tjekket tændingsindstillingen og om den eventuelt skulle suge falsk luft ved krumtapsimmerringen, men her var alt i skønneste orden.

Et par ting om ergonomien har jeg også fundet ud af: Jeg vil gerne have længere støddæmpere. Den er mig simpelthen for lav bagtil. Og så skal jeg have lidt mere forspænding i forgaflen og nok også en tyndere olie. Men det bliver efter JN-Trial.

Jeg har i øvrigt også købt de fine Twenty Flex greb. De kommer på når jeg har lidt ro - nok samtidig med at jeg kigger på forgaflen. Der vil jeg så også lave nye kabler, så der skal helst god tid til.

23. august 2023


Nyt styr


I går satte jeg nyt styr på. Jeg havde ellers forestillet mig at jeg skulle prøve at køre lidt længere tid med det der sad på, for ligesom at få en fornemmelse af om det gav noget bedre til kørslen med et der var en anelse højere end jeg er vant til. I lørdags bød træningen så på skrænter og det var det helt rigtige i forhold til netop at få en fornemelse af styret. Og fornemmelsen var at det simpelthen var for tæt på kroppen på de stejle stigninger. Jeg har relativt lange arme (i forhold til kroppen), så for mig passer det altså godt med et lavt styr.
Styret havde jeg også liggende og det er det samme som sidder på den anden Fantic.
Et andet positivt element: en rød nuance mindre at se på! 😆

I den næste tid vil jeg så være særligt opmærksom på fodhvilerne. Umiddelbart synes jeg at det føles fint med placeringen, men min forestilling er at det vil være bedre at få dem lidt frem. De fleste taler ellers altid for at flytte dem tilbage, men jeg er efterhånden begyndt at mene at det er en antikveret ide, som alle bare gentager i det uendelige uden at have gjort sig reelle tanker om hvorfor - andet end at adoptere devisen: "for at få vægten på baghjulet". Jeg tror dette stammer fra en tid, hvor trial(sektioner) og materiellet (især dækkene) så meget anderledes ud end i dag.
Jeg har selv fulgt denne ide og på både Komtessen og Fantic'en har jeg flyttet fodhvilerne tilbage - og ned. Ned skal de så langt som muligt (altså i niveau med bundpladen), det er der for mig ingen tvivl om, men det giver efterhånden mere og mere mening for mig at have dem lidt længere fremme end hvad der ligesom blev standard for et halvt århundrede siden.

8. august 2023




Fantic - den anden


Min "gamle" Fantic var jo begyndt at give lejelyde fra sig, så jeg ikke ville køre mere på den før jeg fik ordnet motoren (hvilket kan have lange udsigter) - og så er det jo godt at jeg har Komtessen, for så må hun jo stå for skud. Og det er også en fantastisk trialmotorcykel…men jeg savnede altså Fantic’en. Spekulationerne har så kørt, er blevet diskuteret lidt med Laust og endte ud i noget der hed: måske var det smart at have to, så man bare kan bytte over - eventuelt bare dele, men også så man bare kan skifte motorcykel og stadig have den fantastiske "Fantic-følelse". Jeg har været langt omkring i tankerne: kigget efter nogle i Tyskland og ikke mindst i Italien, hvor de er noget billigere og var faktisk begyndt at planlægge en tur til Italien - men i tirsdags dukkede der annoncer op på facebook i trial-grupperne: Gil havde sin til salg! Prisen var lidt over budget, men jeg fik alligevel fat i ham med det samme og fik aftalt at komme og kigge på den - skulle bare lige finde en dag - og det blev så dagen efter. Om formiddagen fik jeg hægtet traileren bag Punto’en og kørte så mod Viborg.
Lidt over middag ankom jeg og fik en rundvisning i Gils motorcykelsamling - mange spændende cykler! Og endelig blev der så kigget på Fantic’en. Den blev startet og jeg trillede en lille tur. Bortset fra nogle småting føltes det som at komme hjem! 😃
Vi fik så forhandlet os frem til en pris - stadig lidt over budget, men med tanke på hvor eftertragtede de er her oppe nord på, nok en fornuftigt pris.

Ved hjemkomst nåede jeg kun at kigge løseligt på den, fordi jeg havde en danseaftale om aftenen, men torsdag gik jeg i gang. Der var selvfølgelig en del ting jeg gerne ville have ændret:
Kablerne blev afkortet - på længere sigt skal der nye til.
Bremsegrebet blev rettet - der kunne jeg godt drømme om de samme som jeg har på den anden, men de er lidt dyre! Jeg satte også en bøsning i koblingsgrebets "omdrejningshul", for det var blevet ovalt, så grebet slaskede helt vildt.
Der kom nye håndtag på.
Forgaffelbenene blev poleret og der kom bælge på - det gør altså en stor forskel på holdbarheden af gaffelbenene med de bælge, kan jeg se.
Speedometerdrevet blev fjernet og erstattet af en hjemmedrejet afstandsadapter.
Forskærmsbroen blev svejset - et af øjerne var knækket af. Skærmene blev matpoleret med ståluld. Jeg synes ikke det er så kønt med blankt plastik. Det matcher også bedre tanken - selvom det er tre forskellige farver rød. 😆 - Jeg skar også stænklappen af på forskærmen, for den kommer typisk i vejen og knækker alligevel.
Styrstopskruerne fik drejet runde hoveder.
Dækkene blev skiftet - de havde set bedre dage. Jeg havde heldigvis liggende på lager!
Støddæmperne blev strammet lidt op i forspænding, så det passer bedre til min vægt. Og jeg lavede bøsninger til øjerne, for de var 12 mm og skruerne 8 mm.
Til bremsepedalen drejede jeg en ny messingbøsning, så den fungerer ordentligt.
Ud af plastik (en udtjent cykeltrailerbalje) har jeg lavet sidedæksler og det lille dæksel foran forreste tandhjul. Noget nemmere at lave i plastik end alu, og jeg er faktisk helt begejstret for det. Det er lettere og tåler bedre knubs, så det kan godt være det bliver en permanent løsning.
Jeg lavede en "specialskive" til skruen til at holde tanken.

Vigtigst af alt (i hvert fald i første omgang): jeg fik ombygget øverste forgaffelbro, så styret sidder hvor det skal. Jeg undrer mig stadig over den mærkelige ide de kom på den gang med at have klamperne så langt bagud!

Jeg begyndte også på at sætte andre fodhvilere på, men besindede mig i min hast, fordi jeg ikke var helt sikker på hvordan det skulle laves, så det afskårne måtte jeg svejse på igen 😆

Og så har den selvfølgelig fået en gang vask og lidt mere grundig rensning.

Nu er den altså foreløbig tilpasset mig og klar til at komme ud i nogle sektioner. Motoren siger rigtig fint, men Gil har også gjort en del ud af renovering af netop den.

4. august 2023