Lys
er et af de allervigtigste "værktøjer" i et værksted, men ofte har man
det med at montere lamper som det allersidste. Det kan typisk lede til
knap så optimale løsninger med "blinde pletter" i rummet, fordi man kan
mangle plads til at hænge lamper op på, i stedet for hele tiden at have
lys/skygge med i tankerne under planlægningen.
 Med
fremadskridende alder værdsætter man mere og mere ordentlig
lyssætning, hvilket også gælder mig. For ikke at lave for mange fejl i
det henseende, har planlægningen af belysningen været med helt fra
starten. Rent faktisk var lamperne i væggen ved liften det absolut
første jeg byggede i værkstedet! Ideen har sådan set også luret i
tankerne
stort set siden det første år i huset!
Lamperne ses på det første billede til højre. Da det tidligere
væg-"design" (i gåseøjne fordi det helt sikkert tilfældigvis kom til
at at se sådan ud) efterlod et hulrum, var det naturligt at bygge
lamperne ind her. Selvfølgelig fordi de så ikke rager ud i rummet, men
ikke mindst fordi stedet er perfekt i forhold til den del af værkstedet.
Det er i al sin "enkelthed" to kasser med indrammet plexiglas foran.
Det var dog en lidt krævende opgave, for jeg måtte bygge "bagfra og
ud", da der var mange ting at tage hensyn til i væggen. Bl.a. skulle en
del af konstruktionen også fungere som montering for gipspladerne på
væggen, og der skulle være et hulrum bagved, hvor installationskabler
og ledninger kunne føres.
Loftsbelysning skal der også til. Det giver dels en subjektiv
fornemmelse af at være "badet i lys" og dels mindsker det
skyggevirkninger.
Jeg har valgt at sætte et rør op på hver af de skrå
loftsvægge (røret skal skiftes til den rigtige farve!). Og så ikke
mindst to rør hen over arbejdsbordet. De hænger lige over bordkanten,
og placeringen sikrer at man ikke selv laver skygger, når man står ved
bordet, samtidig med at man har lyset nogenlunde bagfra.
Denne lampe er
sådan set hovedlyset i værkstedet, og tændes og slukkes over
korrespondance ved henholdsvis døren til viktualierummet (altså
adgangen fra huset) og ved porten. Ofte
har
jeg udelukkende den tændt - og ellers sammen med de der er indbygget i
væggen. De
to andre i loftet, har jeg faktisk meget sjældent tændt.
Lampen er lavet af et simpelt stykke lægte og fire stykker klar
plexiglas. Plexiglaset er der for at beskytte rørene når jeg har lange
ting i
værkstedet, som jeg kan risikere at smadre rørene med. Det er sket da
nogle
gange, at det har vist sin værdi! Desuden er der en anden situation,
hvor de er i ekstra fare, for lampen kan endnu en ting: Den kan nemlig
køres ned til lige over hovedhøjde. Dette bruger jeg når jeg skal have
ekstra kraftigt lys hen over bordet, fx til monteringsopgaver eller
småt præcisionsarbejde.
Da jeg udtænkte ideen, følte jeg lidt, at det nok var en pjattet
gimmick, men det har faktisk vist sig at være
meget mere nyttigt end jeg havde troet!
Som det også fremgår af videoen herover, har jeg lavet yderligere et
par
lamper hen over bordet. Det er ganske simpelt et par strimler
mælkehvidt plast (jeg ved ikke hvilken type - det er ikke
akryl/plexiglas), som skærme foran lysstofrør. Det er i øvrigt det jeg
også har brugt til vinduerne over dem. Det fulgte med arbejdsbordene,
og er
også genbrugt som bordplade til "monteringsafdelingen" på arbejdsbordet.
"Lampeskærmene" foran
rørene
er der for at bløde lidt op på lyset, så man ikke bliver blændet, for
det er lige øjenhøjde - og det virker perfekt.
Lamperne er i brug når jeg skal bruge ekstra meget lys, og kombineret
med den
nedsænkede lofstlampe, har jeg stort set alt det lys man kan ønske sig
over arbejdsbordet.
...og så alligevel ikke. Visse arbejder kræver jo lidt mere præcis
vinkling, og til det har jeg bl.a. en arbejdslampe ved skruestikken, og
så selvfølgelig diverse små lamper. Ved porten hænger der fx en
lommelygte, som tilsyneladende er placeret lidt decentralt, men den
hænger netop der, for at man kan snuppe den på vej ud af porten (jeg
har
fx materialelager i og omkring carporten som jeg af og til skal ud
til), eller komme hurtigt til den,
hvis man er udenfor og skal bruge lidt lys. I øvrigt er afbryderen den
hænger på til at tænde lys lige uden for porten.
Hen over drejebænken har jeg endnu en lille lysstofrørslampe. Den skal
dog suppleres med en fleksibel lampe, der kan
lyse mere præcist og tæt på emnet; ind i huller, osv.
De
lange lysstofrør er på 36W og i daglysfarve (6500K). Jeg vil alle dage
anbefale at bruge daglysfarver, da det giver det mest "naturlige" lys.
Hvis man kommer fra glødepærelys eller andre varmhvidslyskilder, vil
man sikkert føle at lyset er meget blåt, men den følelse forsvinder
hurtigt. Det er jo det tætteste man kommer på sollys.
Armaturerne er
købt i
Bauhaus til lige under en hundredemand stykket (inkl. rør). Det er de
mest kompakte
og elegante jeg har set.
Lysstofrør er den absolut billigste måde at få
lys
på. På et eller andet tidspunkt skal LED-lamper nok blive bedre og
billigere, men ind til videre er der ikke noget der slår et godt
lysstofrør i lysudbytte pr. krone, og indkøbsprisen er selvsagt
også den billigste i forhold til alle andre lyskilder. Til mindre
lamper
og retningsbestemt lys er LED-lamper selvfølgelig uovertrufne.
Som nævnt kan jeg for det meste klare mig udelukkende med de to rør
over arbejdsbordet, evt. 4 med væglamperne, og så "lokalt" lys de
steder
jeg arbejder.
Om sommeren og på lyse dage om vinteren klarer jeg mig i dagtimerne
praktisk taget helt uden kunstigt lys. Dette ikke mindst takket være de
øverste vinduer jeg har lavet i væggen over arbejdsbordet, som således
også hører med til belysningen i værkstedet - de er selvsagt lavet af
samme grund! Og selvfølgelig er valget af hvidt til væggene også taget
ud fra et lysperspektiv! Og dette gør naturligvis en kæmpe forskel.
Ikke mindst i sammenligning med før ombygningen, hvor jeg som regel
havde 6 rør i gang og aldrig lys nok!
   Og så lige et par
kuriositeter ;o)
Lampen på billedet til venstre er ikke til for at skulle belyse
værkstedet,
men simpelthen for at markere at lyset er tændt på loftet. Dette tændes
nemlig fra værkstedet, og hvis man glemmer at slukke efter at døren er
lukket, så er det som regel glemt til næste gang man skal derop. Jeg
glemte det adskillige
gange lige efter døren kom i, så derfor fik jeg hurtigt lavet denne
løsning.
Hvis man undrer sig over hvorfor loftslyset ikke bare tændes på loftet,
hænger det igen sammen med det at glemme at slukke, enten bare sådan,
eller det kunne være i forbindelse med at rende op og ned, og ikke
skulle derop igen - når det er varmt, har jeg nogle gange loftsdøren
stående åben, og så er det altså rart ikke at skulle rende op igen bare
for at slukke. Afbryderen sidder dog så man også kan nå den oppefra;
lige under loftets gulvhøjde:
Og dette: Fjernsynet jeg har i værkstedet regner jeg sådan set også for
at være en del af belysningen, ikke alene fordi det mentalt lyser op
(specielt når smukke venner og motorcykler vises på det), men også
fordi det rent
faktisk giver en del lys ud i rummet!
|
|
