Mit Smukke Værksted

Fræseren

Maj 2015

Så fandt jeg endelig en fræser. Jeg har ledt og ledt efter en Deckel FP1 eller tilsvarende, da denne har den helt rigtige størrelse. Jeg var ellers blevet mere og mere opgivende, fordi de bliver handlet som var de lavet af guld. En pæn Pedersen VPU1, som jeg har brugt mange timer foran på Teknisk Skole, kan man få kastet i nakken for en slik (hvis det ikke var fordi de er var for store og tunge). Men de små industrifræsere er næsten ikke til at betale - selvfølgelig fordi de er så efterspurgte af folk som mig, som ikke har så megen plads.
Nå, men for nogen tid siden faldt jeg over en fræser på Gul & Gratis. Den så umiddelbart for stor ud, så selv om prisen var ovenud i orden, blev den sådan set udelukket med det samme.
Den blev dog ved med at dukke op når jeg søgte, så endelig besluttede jeg mig for at ringe og spørge om størrelsen. Målene lød umiddelbart som jeg havde frygtet for store, men ved en nærmere beskrivelse af maskinen, kunne det måske lade sig gøre. Motoren kunne eventuelt bygges ind i en væg, hvilket ville gøre den interessant. Endnu et problem var at den stod i Stenlille på Sjælland, så det var ikke bare sådan lige at køre hen og kigge på den.

Billedet fra Gul & Gratis

Maskinen var mig ukendt og jeg kunne ikke google mig frem til en magen til, så jeg spurgte på Zerspanungsbude, om der var nogle der kendte den - og sandelig om der ikke var en der kunne identificere den - og så havde jeg lidt mere info at gøre godt med: Det er en schweizisk fræser, som efter sigende skulle være fremstillet meget præcist. Christen U-0, hedder den!
Efter lidt flere overvejelser besluttede jeg så at tage Tornerose over broen på en aftenbillet. Det er ikke så dyrt. Samtidig havde jeg fundet nogle tolerancedorne som jeg kunne købe meget billigt i Slagelse, så hvis fræseren ikke var noget, var det ikke helt spildt at køre turen!
Første indtryk hos sælgeren Anker var rigtig godt. Jeg trådte ind i et lille maskinværksted, hvor der stod en masse Puch motorcykler og han spurgte begejstret til Morinien, som han faktisk selv vidste rigtig meget om. Efter en masse kiggen motorcykler, fik vi så kigget på fræseren. Den var rigtig nok en anelse større end en FP1'er, men jeg jeg var rimelig sikker på at jeg på en eller anden måde kunne få den proppet ind i værkstedet, og da jeg hørte den i gang var jeg faktisk solgt. Den er utrolig lydefri og alt kører rigtig lækkert på den. Den er godt nok lidt ombygget, dog på en umiddelbar fornuftig måde, men det kan jeg måske komme nærmere ind på senere. Efter lidt mere motorcykelsnak, sagde jeg til Anker, at jeg lige skulle hjem at dobbelttjekke målene på værkstedet igen, men at jeg var 90% sikker på at ville købe den.
Så tog jeg afsted igen, først lige ind over Slagelse for at købe de dorne, men da jeg stod hjemme i værkstedet igen, ringede jeg straks til Anker og sagde at han godt kunne betragte den som solgt, for jeg skulle nok få plads til den!

Transporten hjem blev klaret et par dage efter - i pinsen. Jeg havde fundet en lokal trailerudlejer, Kondal, som er meget billig, og da jeg med kort varsel, og oven i købet 2. pinsedag, kunne leje traileren jeg havde udset mig, så fik jeg arrangeret det hele så jeg kunne hente den. Det skulle passes sammen med at Anker havde tid og ikke mindst min far, da jeg skulle låne ham og hans bil, fordi 106'eren jo ikke lovligt kan trække så meget.
Selve transporten var uden dramatik. Hyggelig herretur sammen med min far! Jeg havde lovet mig selv at tage billeder hos Anker, men det glemte jeg selvfølgelig alt om, for igen gik snakken på bedste vis.
Hjemme igen skulle den jo læsses af og det bød på et problem. Jeg havde fået mig selv bildt ind at traileren var 43 cm høj og med fræserens højde på 140, skulle den jo lige kunne gå under værkstedesporten. Imidlertid var traileren nærmere 70 cm, så at køre ind i værkstedet og læsse den af med liften, kunne jeg godt skyde en hvid pind efter. Nå, der var ikke andet for end at ringe til naboen, som så mange gange har hjulpet mig i sådanne situationer. Han kom så med gummigeden, og havde været så forudseende at tage pallegaflerne på, så det var en såre simpel procedure. Så endnu en gang tak til Anders!

Så nemt er det, når man har det rette maskineri!

Resten af dagen blev så brugt med at rengøre fræseren. Sarte sjæle, som er bange for højtryksrensere og trykluft, bør springe det næste over. Først blev den grovrenset med højtrykrenseren, så blev den blæst tør med trykluft; skrubbet med koldaffedtning, højtryksrenset igen, blæst tør, og endelig finpudset med bremserens og WD40, men så blev den faktisk også hel fin.
Jeg sluttede af med at aflevere traileren - og da jeg kun havde lånt den en halv dag og fordi jeg er "lokal" fik jeg det til halv pris: 100 kr. Det fås vist ikke billigere.

Næste dag skulle den så placeres. Anders havde fortalt at han havde en palleløfter jeg kunne låne, så det gjorde jeg brug af. Og det var godt jeg gjorde, for jeg tror jeg har haft den fræser ind og ud af hjørnet mindst 100 gange!
I første omgang koncentrerede jeg mig om at få den placeret i forhold til væggen til højre. Planet blev kørt helt til højre og fræseren blev placeret en anelse skråt. Da jeg var tilfreds med det, skulle der så laves hul i væggen, så motoren kunne stikkes gennem, så den kunne komme så langt ind som muligt. Som man kan se på billedet herunder i midten, rager den et godt stykke bagud. Det er nemlig ikke den originale motor. Anker har bygget den om, så i stedet for det remdrevne variatorsystem, sidder der nu en jævnstrømsmotor, som kan reguleres elektronisk. Det er en yderst velfungerende løsning, men da motoren så er meget lang, rager den altså bagud og optager unødig plads.
Ud over hul i væggen skulle understellet også kortes lidt af, da det ellers ville støde på væggen, så det blev gjort først - så op på liften. Det bagerste stykke blev skåret af, vendt om, svejset fast, og enden skåret af.

Over i hjørnet igen! Hmm, måske understellet helt skulle droppes? Godt nok skulle fræseren løftes lidt, for at motoren kunne komme over radiatorrørene, men måske det var nok med maskinskoene? Op på liften igen, løfte fræseren af stellet og så flytte skoene. Tilbage i hjørnet igen og jo, det var den bedste løsning! Spildt arbejde med svejseriet, men det var nu alligevel helt sjovt for en gang skyld at svejse noget reelt, og det viser sig at jeg faktisk godt kan lave en helt pæn søm når det ikke er gamle rustne udstødningsrør ;o)
Så blev hullet i væggen lavet, og endelig kunne jeg skubbe fræseren helt på plads. Perfekt, troede jeg, indtil jeg fik planet kørt helt til venstre - eller det vil sige det kunne jeg ikke, fordi håndtaget stødte på drejebænken, når planet var helt nede! Øv, forfra! Efter alle mulige stillinger for at få håndtaget foran drejebænken og så samtidig sikre at planet ikke stødte på væggen i højre side, måtte jeg sande at jeg nok måtte stille den helt lige. Jeg var lige ved at lave et nyt hul i væggen, da jeg følte at håndtaget til knæet ragede for langt ud i rummet - Peugeot'en ind i værkstedet, og jo, det ragede for langt ud! Efter flere overvejelser blev det til at jeg drejede fræseren så den står i en vinkel 45 grader, lavede et hul i den højre væg og stemmede lidt af fodpanelet, så fræseren kunne komme så langt som muligt til højre. Hver eneste millimeter talte! Desuden måtte elskabet pilles af og skrues fast i væggen - og den lille kontrolboks skal også have en anden placering, men der skal jeg først have fat i noget ledning, da en af dem nu er for kort.
På den måde kan spånbakken lige nøjagtig være der, og håndtaget går nogenlunde fri. Det er godt nok lidt vel snævert, men hvis jeg skal bruge det at planet er helt nede og helt til venstre i stor stil, kan jeg altid flytte drejebænken en smule. Det vil jeg dog helst undgå, da det går ud over æstetikken ;o) Den står nemlig flot placeret i centrum mellem vinduerne.
Således får man en hel dag til at gå! Men så er jeg også tilfreds med resultatet. Og igen fra et æstetisk synspunkt, så står den flot som den gør nu.

Ved første projekt på fræseren gik skruestikken i stykker! Anker havde godt nok sagt at den havde en revne, som han dog ikke lige kunne erindre hvor var, men der var således ingen garantier for holdbarheden.
Jeg måtte så bruge den lille skruestik jeg har ved boremaskinen til at færdiggøre det sidste på projektet (- det er i øvrigt en skruestik jeg selv har lavet på Teknisk Skole i min læretid).

Men der skulle altså en ny skruestik til, så jeg tjekkede som vanligt Den Blå Avis, og minsandten om der ikke lige var en som jeg synes stemte overens med de forestillinger jeg havde om hvordan den skulle se ud. Jeg fik forhandlet prisen og et muligt tidspunkt for afhentning blev aftalt. Kort efter fik jeg besked fra Ejvin om at han ville komme på et kort visit, og straks så jeg mit snit til at lokke ham til at køre forbi sælger og tage den med, da det var en slags på vejen.
Skruestikken så lidt "hengemt" ud, og som Ejvin sagde, havde lærlingen også været i den med en fræser, men efter at have fået den renset for overfladerust, kom den til at se helt fin ud. Og det er en utrolig stabil skruestik - størrelsen er måske lidt i overkanten til den lille fræser, men hellere for stor end for lille. Drejefoden kan pilles af, hvis højden bliver et problem - uden er den faktisk samme højde som den defekte.
Jeg søgte på nettet for at se om jeg kunne finde info om den, og faktisk bliver den fremstillet endnu, og man kan få reservedele til den. Den er italiensk og hedder Cuter Titania.
For at kunne montere den på fræseren, skulle styretapperne i bunden fræses til så de passer ned i t-sporene. Det blev til endnu en eksotisk opspænding: Den defekte skruestik boltet fast til bordet, og så den nye skruestik spændt fast til denne. Underdelen blev rettet ind med måleur og tapperne kunne så fræses.
Derefter spændte jeg den fast til fræsebordet, den blev rettet ind i forhold til den faste kæbe, og så fik jeg lavet et ordentligt mærke i forhold til gradskalaen, så jeg reelt kan regne med den.

Så er kontrolboksen kommet på plads. Jeg fik endelig fat i noget signalkabel med mange ledere i, så jeg kunne få den derhen hvor jeg ville. Den der sad på var nemlig for kort.
Hvis man kigger 6 billeder op, kan man se at jeg har udskiftet en lille boks med kontrolboksen. Den lille boks var afbryder til kølepumpen. Jeg har så lavet det om så kølepumpen tændes på afbryderne på kontrolboksen. Disse var egentlig til spindelmotoren, men da de originale i forvejen også starter motoren, er det lidt overdrevet med to ved siden af hinanden.
Jeg har selvfølgelig haft mine overvejelser om den sidder lidt udsat der, men det vil vise sig. Af samme grund lavede jeg et lille skjold til drejeknappen, så den er lidt beskyttet mod det værste vand og skidt - og fejlbetjeninger.
Jeg har i øvrigt også vendt tilspændingshåndtaget - eller det vil sige hele afbryderen. Det er den oprindelige stilling, hvilket også er mere logisk, for så skal håndtaget peges i den retning som bordet skal køre.