|
Schlegel 150 mm
prismeskruestik med Spannlift
Nu kan det måske synes mærkeligt at afsætte en helt sektion til en
skruestik, men det er rent faktisk et af de bedste værktøjer jeg har i
værkstedet - og et af de bedste køb jeg har gjort i årevis!
Noget af det der kan være absolut mest frustrerende, er når emner
glider væk fra én under bearbejdning, og det jeg har bandet mest og
oftest over, har netop været når jeg ikke har kunne spænde tingene
ordentlig fast. Disse udbrud er selvsagt ikke helt ovre, men med denne
fantastiske skruestik, er det reduceret til en brøkdel og det er en
sand fornøjelse at arbejde med den.
"Skruestikselfie"
  Som det ses på webcam-billedet herunder (derfor den lidt ringe kvalitet) blev den købt med en fin
søjle. Den har jeg ikke taget i brug, men umiddelbart vil jeg ikke
skille mig af med den, da jeg har ideer til anden brug af den.
Hele
"samlingen"; altså søjle, lift og skruestik koster noget der ligner
8000 kr hvis man skal ud og købe den fra ny, men jeg fandt den i DBA
til en tiendedel - og her var der absolut ingen tøven med at handle,
der blev omgående kørt efter den, for for det første har jeg ledt efter
en ordentlig skruestik i årtier og for det andet så dukker sådan et
tilbud aldrig op igen!
Ud over at skruestikken selvsagt har en styrke i dens "massivitet", så
er et af de store plusser prismeføringen af den forskydelige kæbe.
Dette betyder at kæberne altid er helt parallelle. Derved kan man fx
spænde meget små emner op helt yderligt i den ene side, uden at de giver
sig i skruestikken. Ved traditionelle skruestikke, i sådan en
opspænding, vil kæberne altid, så at sige miste deres parallelitet, og
emnet vil således kun sidde fast i den yderst kant ind mod skruestikken.
Dette fører uvægerligt til at emnet vil dreje om kantens akse. Som
regel fører det til at man i frustration spænder ekstra hårdt, så
emnets kant bliver ødelagt - og emnet stadig ikke sidder ordentligt
fast! Eller at man er nødsaget til at spænde et emne med samme tykkelse
op i den anden side af skruestikken - hvilket er noget bøvl, når man
kun har to hænder. Sådan er det ikke med min fantastiske skruestik. Her
kan jeg fx spænde en 5 mm skrue op i de yderste to rynker i gevindet og
så stadig være sikker på at den sidder fast. Og uden at spænde ret
hårdt - hvilket jeg generelt ikke behøver. Det er en meget mærkelig
følelse, når jeg ellers har været vant til at jeg næsten skulle
ødelægge spindlens gevind (hvilket jeg rent faktisk har gjort på en af
de billigere skruestikke jeg har haft), for at få emnet til at blive på
plads!
 Ud
over dette har skruestikken et par andre gode egenskaber. Som det ses
er spindlen dækket ind i et rør. Den drejer derfor i et lukket system,
hvorved den altid er smurt som den skal være, og den er således
heller ikke er udsat for skader og skidt.
Der er også et lille sæt V-kæber under de to plane kæber, så man kan
spænde runde emner op. De plane kæbers bakker kan i øvrigt vendes, så
man får glatte bakker i stedet for fortandede.
Desuden har den en lille amboltflade bagpå, og da denne jo over
prismeføringen har "direkte forbindelse" til skruestikkens fastgørelse,
er det meget stabilt, og kan tåle relativt kraftige slag uden at tage
skade.
Liften var sådan set også en luksus jeg har drømt lidt om siden jeg i
min læretid stod ved sådan en på Teknisk Skole! Det var nu ikke fordi,
det var noget jeg ikke kunne leve foruden, men det er altså fedt at
kunne løfte emnerne tættere på øjenhøjde, især når man skal lave små
præcise ting. Og at have muligheden for at kunne dreje skruestikken er
altså næsten uundværligt. Jeg har tidligere haft en skruestik med
drejefod, men af ringe kvalitet som man aldrig kunne spænde fast nok,
hvorved den havde en tendens til at dreje når man ikke ville have den
skulle dreje (=banden og svovlen! ;o)
Som man kan se herunder har jeg både "ned- og indsænket" skruestikken i
bordet. Da den i sig selv og ikke mindst med liften er ret høj, så var
selv den laveste stilling en anelse for høj. Så for at få den lidt ned
i niveau har jeg dels taget en forhøjningsbøsning som var i liften ud,
og dels gav det selvsagt også lige et par cm at fræse den ned i bordet
- dette er nu også gjort for at gøre rengøring nemmere omkring den.
Grunden til at den også er "indsænket" i bordet, skyldes det eneste som
kan betragtes som en ulempe ved skruestikken. En traditionel skruestik
monterer man ved at placere den bagerste kæbe lige over
kanten på bordet, og så kan de fleste emner gå under ud og ned forbi
bordet. Men da det nu er den bagerste kæbe der flytter sig, skal
skruestikken sidde ret langt ude i forhold til bordkanten for at også
tykke emner kan gå forbi. Derfor rager skruestikken selv i lukket
tilstand relativt langt ud fra bordet. Det udslagsgivende for hvorfor
jeg har indsænket den er dog liften: Denne tilføjer nemlig yderligere
10 cm, hvorved det hele ville have raget meget langt ud!
Bordpladen er på undersiden blevet forstærket med nogle påsvejsede vinkel- og T-jern,
hvori den øvre del af liften er monteret. Og bordets understel er
forstærket med to stykker lodrette vinkeljern. Det er måske ikke den
mest elegante løsning, men jeg det var hvad jeg havde i huset, og som
kunne laves på en måde hvor jeg udnyttede de "naturlige"
monteringshuller i liften, samtidig med at jeg fik maksimal stivhed i
konstruktionen.
|
|
