Hvad er trial?




Foto: Niels V. Jensen

DMU beskriver trial således:
Trial er en behændighedssport, hvor man på motorcykel skal gennemkøre flere sektioner i svært terræn uden at sætte fødderne på jorden. Hastigheden er ikke vigtig, men derimod evnen til at kunne kontrollere sin motorcykel på sten, træstammer og skovbund.

Trial køres typisk i naturligt terræn, skov, marker, grusgrave eller andre steder, hvor man kan finde passende kuperet og vanskeligt terræn.

Wikipedia tilføjer:
Motorcyklerne er specielt designede til trial, idet de har lav vægt og en modificert motor, typisk mellem 250cc og 300cc. Mærkerne er mindre kendte som Montesa, Beta, Scorpa, Gas Gas, Ossa og Sherco.

Det er også muligt at køre trial med klassiske motorcykler, hvilket kaldes Classic. Fælles for Classic motorcyklerne er at de skal være med 2 bagstøddæmpere (twin shock) og tromlebremser.



Det er "selvfølgelig" klassisk trial jeg har kastet kærligheden på - og mig selv ud i (i hvert fald i første omgang 😉)!


Fotos: Niels V. Jensen



Lidt om reglerne:



I trial kører man efter et pointsystem, og målet er at opnå så få point som muligt. Der er generelt også en tidsbegræsning for gennemførsel af sektionerne, og den laveste tid for gennemkørsel kan desuden være afgørende ved pointlighed.
Det skal lige nævnes at der også findes variationer af trialløb, hvor tid er af størst betydning - eventuelt kombineret med indlagte pointsektioner.

I de fleste konkurrencer kan man deltage i forskellige klasser - af forskellige sværhedsgrader. Det gør at næsten alle niveauer kan deltage i samme konkurrence, hvilket selvfølgelig er med til at gøre det til en "rummelig" og socialt fordrende sport.

I praksis er sektionerne inddelt med forhindringer man skal eller ikke skal forcere alt efter niveau. Dette er markeret med "porte" af forskellig farve, som man skal igennem i forhold til den klasse man deltager i. Sektionens rute er afgrænset af bånd som man skal holde sig indenfor.

Ud over særlige regler, der hovedsageligt har med "usportslig opførsel" at gøre og som kan give flere point, er der primært "fejlkørsel" som giver 5 point og så gives der 1 point for hver gang man har jordberøring - laver man flere end tre berøringer, giver det dog stadig kun 3 point.

En berøring er en fod i jorden eller en kropsberøring med terrænet, hvoraf man drager fordel - fx hvis man læner op ad et træ. Hvis man bare "snitter" giver det ikke point.

Laver man fejlkørsel i en sektion er ens gennemkørsel i praksis færdig og man skal typisk forlade sektionen hurtigst muligt. Fejlkørsel dømmes blandt andet hvis man: kører uden for den klasse (de porte) man er tilmeldt; har begge fødder på jorden på en side af eller bagved motorcyklen, kører (længere) baglæns, krydser eget spor med begge hjul, vælter porte, bryder bånd etc.

Det fulde reglement kan findes under Links



Klassisk vs moderne trial


Forskellen mellem moderne og klassisk trial er hovedsageligt forhindringernes størrelse.

I moderne trial stræbes der mod stadig større forhindringer, og man vil se masser af hop og "akrobatik" med motorcyklen for at kunne forcere disse. Det er også derfor at lav vægt er så afgørende.
Mange løb foregår på "menneskeskabte" baner, sågar også indendørs, hvor man fx godt kunne køre over biler, betonrør og andre kunstige forhindringer.

Klassisk trial foregår næsten altid i naturligt terræn. Typisk med mere snoede sektioner. Og der tilstræbes en mere flydene stil - fx er stilstand ikke accepteret på samme måde som i moderne trial. Sektionere køres decideret igennem, hvor man i moderne trial nærmest hopper fra den ene forhindring til den næste.



Eksempel på klassisk trial


- prøv at skippe til 3:20,
der ses de forskellig farvede porte og man ser nogenlunde stilen på kørslen:




Eksempel på moderne trial


- her verdens for tiden bedste kører, Toni Bou, i "kunstigt terræn"
Moderne trialløb bliver dog også afholdt i samme type teræn som for klassisk: