Forord

Da jeg i sin tid fandt på at jeg ville have en hjemmeside, så var det meget foranlediget af mit ønske om at dele Morini-relateret information, men faktisk var min allerførste ide, at jeg gerne ville dele netop det, der findes i denne del af min hjemmeside.

Som jeg skriver i afsnittet om min historie, så var det især en god veninde som fik mig til at gå til læge med mine psykiske problemer, men egentlig skal jeg have følgende beretning med, fordi det var afgørende for at jeg overhovedet var modtagelig over for min venindes henstillinger.

I perioden omkring det jeg kalder kulminationen ledte jeg nemlig efter svar. Svar som jeg ikke synes at kunne finde nogen steder. Jeg var klar over at noget var galt, men svarene jeg fik, var fortfarende disse, som jeg også nævner andetsteds, velmente, men ubrugelige og direkte kontraproduktive forslag til hvad jeg kunne ændre i mit liv.

En dag tog jeg til et foredrag på OUH. Det var en overlæge som ville tale om depressioner, og det viste sig at være en personlig beretning om hans eget sygdomsforløb.
Han begyndte at fortælle om, hvordan han som læge havde siddet over for patienter med depressioner. Han havde ikke den gang egentlig indsigt i hvad det betød, men udskrev selvsagt medicin som fandtes en vis evidens for at kunne afhjælpe, og så kom han med disse sædvanlige råd, som folk kommer med, når de netop ikke har indsigt. Det var altså den slags råd om at lave om på hverdagen, prøve at ændre vaner, finde på noget nyt at lave, optage en hobby eller lignende.
En dag stod han så selv i den situation at måtte gennemgå en alvorlig depression. Her måtte han erkende hvor dårlig en læge han havde været, lige når det kom til depressioner, for han opdagede nu hvor elendige hans råd havde været og hvor lidt indsigt han havde haft i hvad det vil sige at have en depression. Han mærkede nu på egen krop hvor umuligt det var "bare" at ændre adfærd; hvor svært det kunne være at komme ud af sengen og hvordan foreteelser som tidligere bragte stor glæde, nu på ingen måde gjorde - eller ligefrem gjorde humøret værre.

Dette foredrag var af meget afgørende betydning for hvordan jeg så mig selv. Mine tanker var nemlig hidtil domineret af forestillingen om at det nok bare var noget pjat med mig, at jeg bare skulle tage mig sammen osv. Altså det jeg hørte fra rigtig mange sider - både fra offentlige autoriteter og ikke mindst fra de helt nære i min hverdag.
I lægens beretning kunne jeg imidlertid genkende så helt utrolig meget af det jeg selv havde været igennem, så for mig blev det en slags anerkendelse af at jeg virkelig havde et alvorligt problem at kæmpe med. Selvfølgelig var det af særlig betydning at det netop var en læge, der havde gennemgået det, men især var det fortællingen om den erkendelse han var gået igennem der var afgørende - nemlig det at opdage, hvor helt enorm stor forskel der er på det man kan forestille sig om, hvordan det er at have en depression, når man ikke har prøvet det og til hvor forfærdeligt det i virkeligheden er.
Jeg fik altså slået fast at - nej, det var ikke bare pjat og ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen! Det var et meget alvorligt problem, som krævede behandling, og som man ikke selv med husråd og lignende kunne komme ud af. Og det var altså i særlig grad dette der gjorde, at min veninde kunne få mig overbevist om at tage til læge.

Det var altså af afgørende betydning for mig at møde et menneske som jeg kunne spejle mig i; at møde en som havde haft de samme oplevelser, en som med autoritet og klar røst kunne tale om alvoren af det at gennemgå en psykisk sygdom.

Det er det der er min største motivation for at lave dette på min hjemmeside. Det er altså et ønske om, så at sige, at kunne give tilbage; en forhåbning om at kunne være det samme for andre, som denne læge var for mig.