Mine 18 Bud


Jeg har udvidet mine bud med to nye og i den anledning vil jeg gerne indlede med at fortælle hvorfor jeg har valgt at kalde mine bud for netop bud.
Når man ser mange andre komme med lignende lister, kalder de dem regler, leveregler, love, forskrifter, ledetråde, strategier, råd osv. - eller også som jeg har valgt: "bud".

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt at jeg har valgt netop det ord, det begreb.
Jeg, som det hedder sig, skriver mig ind i en tradition, som har sit nok største udgangspunkt i kristendommen. Det meste af vores kulturelle fundament, en meget stor del af vores metaforiske baggrunde og i høj grad jura hviler i den grad på den kristne tradition. Biblen var den første bog der blev udgivet på tryk og er den meste solgte bog i verden - det anslås at der er ca. en Bibel pr. voksne menneske på jorden. Så det er klart at man ikke på nogen måde kan negligere betydningen af ordene i den og hvordan den har formet og stadig former vores måde at tænke på.
Jeg selv er vokset op i et kristent miljø, så jeg har i særlig grad følt betydningen af traditionen og har altså en særlig forbindelse; et personligt forhold, ja, ligefrem kærlighed til det sproglige univers man finder i Biblen.

De fleste, om de kender nærmere til Biblen eller ej, er bekendt med at der findes noget der kaldes "de ti bud". For mange ses disse som nogle dogmatiske og lettere diktatoriske regler som man som ikke-troende ikke rigtigt behøver at tage alvorligt, og at det kun er rabiate troende, der mener de skal følges til punkt og prikke. Der findes på den anden side virkelig også nogle som rent faktisk tager Biblens ord dybt bogstaveligt og at hvis de ikke følges, er man dømt til at ryge i Helvede. Hvorom alting er, så er der en udbredt opfattelse af at disse bud på mange måder skal forstås som lovforskrifter på samme måde som verdslige love!

Bud jo et lidt sjovt ord, fordi det har så mange forskellige betydninger: "tidende; efterretning", "besked; ærinde", "forudsigelse; bebudelse", "befaling; paabud", "guds paabud til menneskene; moralbud", "tilbud", "gæt på en sags sammenhæng; forslag til hvordan noget kan se ud eller gengives i en konkret form" - således ifølge ODS/DDO. Ja, og så er der selvfølgelig et bud, som i "sendebud" etc..

Nu kan man for så vidt selv lave sin egen tolkning af ordet bud, som det er brugt i Biblen, og hvis man er i tvivl kan man jo spørge en præst, som så nok skal give sit bud(!) på hvad der er den rigtige tolkning. - Og det har jeg rent faktisk selv gjort. Nicolai Røge, sognepræst ved Bolbro og Hans Tausens Kirke har sendt mig følgende svar (lidt forkortet):

"Det hebraiske ord (דבר), der anvendes i 2 Mos 34,28 og som i den danske oversættelse oversættes med "bud", er det samme, som anvendes i 2 Mos 20,1 og 5 Mos 5,5, hvor det på dansk oversættes med "ord".
דבר (debarím) har på hebraisk en række betydninger: Som substantiv betyder det almindeligvis "ord", mens det i religiøse sammenhænge betegner Guds ord; både når de udtales af Gud selv som i ovennævnte tilfælde, men også når de formidles gennem en profet. Debarím kan dog også anvendes som verbum, hvor betydningen både kan være det at tale (give ord), men også at befale (påbyde). Derfor må det antages, at den danske oversættelse (bud) findes i krydsfeltet mellem ordets betydning som substantiv og verbum: det er ord, som Gud giver som et påbud.

De ti bud er altså de ti ord, som Gud taler. Men når Gud taler, er der tale om et påbud, hvorfor oversættelsen lægger vægt på den del af ordets betydning.
Men at der formelt set kun er tale om 10 ord, ses eksempelvis i den græske betegnelse for budene: dekalogos (ti-ordet).

Dekalogos er imidlertid alene et kunstord, der anvendes i teologiske sammenhænge. Når Det Nye Testamente selv taler om bud, anvendes ordet "ἐντολή".

ἐντολή (entolé) lægger i sin betydning mere vægt på påbuddet end debarím, og der er derfor tale om mere end blot ord. Derfor kan ordet også oversættes til påbud eller befaling, og det anvendes ifølge ordbogen også i juridiske og militære sammenhænge, når en overordnet giver en underordnet befaling, eller når noget påbydes ved lov. Således er der her ingen tvivl om, at buddet er et påbud - og at det derfor skal oversættes, som det bliver det."


Nuvel, jeg har min egen tolkning, som tager udgangspunkt i noget fundamentalt, som også er en del af kristendommen, nemlig anden del af det dobbelte kærlighedsbud (endnu et bud!): "Du skal elske din næste som dig selv". Og jeg tillader mig lige at lave en omskrivning af det som Jesus fortsætter med: "På det bud hviler alle buddene". Altså, for at forstå hvordan ordet og begrebet 'bud' skal tolkes, må man tage udgangspunkt i at buddene er til for at tilvejebringe, udvikle og gøre kærlighed størst mulig mellem mennesker og til en selv. Når jeg tolker og anvender ordet bud, skal det altså ikke ses som et lovforskrift, hvor der er straf eller evig forbandelse, hvis man ikke overholder buddet. Men det er selvfølgelig tanken at man hele tiden har fundamentet for øje: at elske sin næste som sig selv. Så hvis man fraviger buddene bør det være fordi det i det specifikke tilfælde er bedre for en selv og ens næste - og en eventuel straf, hvis det ikke er tilfældet, er såmænd "bare" mindre kærlighed for en eller begge parter - hvilket selvfølgelig er slemt nok i sig selv.
Når jeg altså kalder mine bud for bud, så skal de mere ses som "gæt på… eller forslag til…" og ikke som påbud, eventuelt fra en højere magt. Derfor har jeg selvsagt bevidst undladt at bruge ordene 'lov', 'påbud' eller 'regel', fordi de netop ikke skal ses som juridisk bindende. Jeg bruger fx heller ikke 'strategi', fordi krigsmetaforer er direkte skadelige for ens tankegang. Jeg bruger ikke 'råd', fordi jeg ikke er en yogi eller vismand, der har svar på alting. Jeg bruger bud, fordi det ganske enkelt er mine beskedne bud på, hvordan man bedre kommer til at elske sig selv (og sin næste).

Hvordan jeg overhovedet kom på at formaste mig til at lave disse bud, beskriver jeg i følgende:

Jeg sad en dag og tænkte over hvad der har kompliceret mine psykiske problemer unødvendigt og yderligere. Altså hvad jeg for så vidt i større eller mindre grad selv kunne have haft indflydelse på, eller som mine nærmeste kunne have hjulpet mig med, og som med en målrettet indsats over for, kunne have gjort tilværelsen generelt nemmere og de slemme perioder knap så forfærdelige.
Det blev i første omgang til "bud nr. 1" - og efterhånden som jeg tænkte over det, blev det til 16 bud - som altså nu er blevet til 18.
De står ikke i nogen prioriteret rækkefølge, der kommer muligvis flere til og jeg vil nok stadig finpudse dem - så de er altså ikke parat til at blive hugget i sten, men jeg er jo blot et menneske 😉
Det er på ingen måde løsningen ud af alvorlige psykiske problemer. Dertil er den slags problemer som jeg og ligesindede er og har været igennem alt for omfattende. Men det er i hvert fald levebud, som jeg ville ønske jeg selv havde kunnet følge bedre eller bare haft større bevidsthed omkring - ja, egentlig som jeg vil anbefale enhver, og som jeg fremadrettet selv vil forsøge at følge bedre.



1. Sørg for at komme af med mentale begrænsninger


Her tænker jeg for eksempel på sådan noget som småfobier, som mange synes at lade deres tilværelse begrænse af. For eksempel: det kan godt være at du i hverdagen kan få det til at fungere at være bange for edderkopper, men det er spild af tid og godt liv at begrænse sig selv pga sådan nogle småting. Generthed kunne være et andet eksempel - hvorfor gå glip af mellemmenneskelige forhold fordi man ikke tør henvende sig til andre.
Der findes masser af relativt simple metoder til at komme af med den slags blokeringer, så find løsninger og/eller opsøg folk der kan gøre noget ved det og få ryddet ud i det.

2. Tilgiv!


Det kunne for så vidt være en del af det første jeg skrev. Lær at tilgive. Det tærer enormt på psyken at bære nag og det bliver således en mental begrænsning. Giv slip og bliv fri af byrden. Det gælder også og ikke mindst om dig selv: tilgiv dig selv!

3. Prioriter særdeles højt at dit fysiske helbred er i orden!


Sørg for ikke at spise for meget eller for lidt, og sørg i det hele taget for at holde dig i god form. Fysisk overskud giver også psykisk overskud - og vice versa.
Undgå at blive (for) overvægtig - det slider på kroppen, begrænser udfoldelsesmulighederne og belaster psyken yderligere.
Sørg for at være glad for at møde dit spejlbillede. Mange ting kan man ikke gøre så meget ved. Find fred med dem! Men det du kan gøre noget ved og ønsker at ændre - gør det reelt.
Lad være med at blive afhængig af "midler" før at du er tilfreds med dig selv. Makeup kan være sjovt at lege med, ligesom påklædning, smykker og lignende også kan give et særligt udseende, men du skal kunne være glad for at se dig selv helt nøgen og uden "kunstige hjælpemidler".
Gå til tandlægen så dine tænder er i orden. Gå til lægen med alle "ualmindelige" problemer. (men belemr selvsagt ikke lægen med småting.)
Mishandl og misrøgt ikke din krop. Brug fx værktøj: saks, spartel, hammer - og ikke tænder, negle, hænder osv som sådan.
Udsæt ikke din krop for ekstremer - ihvertfald ikke skadelige ekstremer. Exv, hvis du fryser, så se at få noget tøj på. Selvom du godt kan udholde kulde, slider du stadigvæk på kroppen. Gigt og andre sygdomme kan komme uanset om du kan ignorere smerte, kulde og lignende.
Plej din krop som dit kæreste eje - for det ER dit kæreste eje!

4. Sørg for altid at have god tid


Hvis du har tendenser til at fylde al din tid ud med foreteelser, aftaler og forpligtelser, så planlæg tid hvor du intet skal - og det vil altså sige heller ikke at planlægge "afslapning", ikke yoga, ikke meditation eller lignende - planlæg at du absolut intet skal!
På samme måde, når du skal nogen steder, så kør eller gå "langsomt". Sørg for at have følelsen af at være i god tid. Selvfølgelig, hvis du kan lide at gå eller køre hurtigt og det bringer dig glæde, så er det fint nok at sætte tempoet højere. Men planlæg alligevel god tid og tag så hellere en omvej, hvis du er i for god tid.
Forpligt dig ikke over evne og tid. Sørg altid for at have så megen "luft" at du føler, at du har væsentligt overskud.

5. Sørg for at du altid har økonomiske midler nok!


For mig at se er det væsentligste at holde udgifterne nede. Flere udgifter er flere forpligtelser. Prøv at skabe et liv hvor du lever i overskud.
Selvom det i disse tider ofte giver mest mening at låne penge, så begræns det så vidt muligt. Gæld indskrænker mulighederne i fremtiden.
Hvis du er havnet et sted, hvor du tjener mange penge, så vær ydmyg og sikr dig at du stadig kan leve godt, hvis det økonomiske grundlag skulle forsvinde. Undgå at blive afhængig af en vis (stor) indtægt.

6, Brug kun bevidsthedsændrende midler i positiv sammenhæng (alkohol, stoffer og lignende)


Har du det skidt, så hold dig fra dem.

7. Undgå alle former for afhængighed


Hold dig fra vanedannende stoffer. Lad fx være med at ryge (ikke mindst igen fordi: prioriter dit helbred)! Og jeg er sådan set også fortaler for at undgå kaffe-afhængighed!
Pas også på med at blive decideret afhængig af andre mennesker. Det begrænser og er ikke sundt for hverken dig selv eller dem.
Det er fint at have rutiner, ritualer og sædvaner, men bliv ikke afhængig af at hverdagen udelukkende fungerer vha af disse.

8. Bed om hjælp!


Står du overfor en udfordring som du ikke føler du kan løse med egne midler inden for en overskuelig fremtid, så bed om hjælp. Bed om hjælp uanset!!! - det er berigende at dele noget med andre.

9. Tag altid imod kærlighed, kærtegn, omsorg og positive ord.


Hvis det er dig fremmed at tage imod, så tving dig selv til det; lær at holde af det. Du vil takke dig selv for det på længere sigt - også selvom du måske lige nu tror, at du ikke har behovet.
Afvis aldrig et "udfald" mod dig udsprunget af kærlighed. Hvis det er upassende (fx i forhold til troskab over for en partner) eller på anden måde har uheldige implikationer, så tak og forklar hvorfor du ikke kan tage imod.
Tag imod komplimenter, tjenester og gaver. Og tænk på: at tage imod og at sige tak er også at give en gave!

10. Sørg for at have et godt sexliv


Får du ikke glæde af det sexliv du har i et forhold, så italesat det. Lad være med at brænde inde med det - eller håbe på at tingene bliver bedre af sig selv.
Hvis din partner ikke er villig til at hjælpe dig til at få et bedre sexliv, så find en anden! Men lad nu være med at tro at det er den andens opgave at sikre dig et godt sexliv (eller bare orgasme). Du alene er ansvarlig for at det bliver godt og den anden part er i den forbindelse sådan set "kun en tilgift". Lad den anden forstå hvad "gør det for dig", så vedkomne ikke direkte modarbejder dig - og giv dig så hen! De største oplevelser en anden kan give, er dem man ikke selv kan finde på eller komme i tanker om - og de kommer kun hvis den anden har fuld frihed og således ikke har fået udstukket en "arbejdsplan", som han/hun skal følge slavisk.
Har du ikke en elsker/kæreste, så "gør det selv" og glæd dig til og over det hver eneste gang!
Sex bør altid være glædesbringende - Og i øvrigt kan man i den forstand sagtens bruge det som en slags medicin! (Pas dog på at det ikke bliver en erstatning for en mangel eller udvikler sig til en afhængighed)

11. Engager dig følelsesmæssigt kun der hvor kærlighed også er tilstede


Det er fint at være passioneret for og at bruge megen tid på mennesker, ting og sager som på mange punkter er givende. At kæmpe for regnskovenes overlevelse, fx, er en fin sag at bruge sin tid på. Det er rationelt godt, det kan være stimulerende, men hold i størst mulig grad følelserne uden for.
Der er mange grunde til hvorfor. En ikke uvæsentlig er at man ofte ikke bliver taget alvorligt, hvis man drives af følelser i den slags sager - hvilket gør kampen endnu sværere, og tærer endnu mere på det psykiske overskud.
Især er det at sager af større omfang kræver alt for mange ressourcer til at et enkelt individ kan "vinde sagen" - altså vil man altid være (følelsesmæssigt) bagud.
Men vigtigst af alt - der består ikke en gensidig og ligesindet udveksling af følelser mellem dig og "sagen", "tingene" eller ligefrem "menneskene". Så hold følelserne uden for den slags og giv dig i stedet hen i de forhold hvor kærlighed reelt er tilstede. Det er her du selv bliver mødt af ægte følelser. Det er her du får overskuddet fra - så du har det til at kæmpe for de sager du mener er værd at kæmpe for.
Dermed ikke sagt at man ikke kan glæde sig over resultaterne eller at man skal opføre sig som en robot, men hvis det tærer på den mentale energi eller det tilføjer længere tids negative følelser, så er man på vildspor og man bør overveje om sagen skal droppes eller som minimum tilgås på anden vis.

12. Lær at skelne mellem tingene


Hvad er pligt, hvad er ret, hvad er skyld, ansvar osv…?
I den forbindelse, ikke uvæsentligt: hvad er et job! - Du har et job primært for at tjene penge. Er du et sted hvor du bliver stimuleret på mange (andre) afgørende punkter, så har du valgt fornuftigt, men vær klar over at du altid kan udskiftes - også selvom du bliver bildt ind eller du bilder dig selv ind, at du ikke kan erstattes. Et job har man fordi man skal tjene penge - glem aldrig det! En arbejdsgiver har ansat en for at udføre en funktion (og tjene penge ind til arbejdsgiveren) - ikke fordi man er en særlig person. Hvis sidstnævnte er en del af den officielle forklaring, er det stadig fordi det er med til at gøre dig egnet til at udføre den funktion. Udfører du ikke jobfunktionen, forsvinder arbejdsgiverens motivation for at have dig ansat - uanset din nok så sympatiske person.
Du har altså en pligt overfor dit job i din arbejdstid. Det er det du har indgået kontrakt på og bliver betalt for - uden for den tid har du ingen pligter, så du skylder ikke din arbejdsplads noget og din arbejdsplads skylder ikke dig noget, når du har fået penge for udført arbejde.
Lær at skelne mellem tiltrækning, lyst, begær, kærlighed, behov, sult, hunger, trang, længsel, nødvendigheder osv., og brug begreberne korrekt - jeg vil næsten sige: særligt over for dine medmennesker. At forveksle tingene og rode rundt i begreberne gør det uendeligt kompliceret at imødekomme med det afgørende. Ikke mindst i væsentlig grad i forhold til hvad ens medmennesker kan gøre for en.
Lær at skelne mellem hvad der er realistisk og urealistisk. Et par af mine tidligere undervisere yndede at skelne mellem utopier og det de kaldte "atopier". En utopi er et scenarie, som ikke umiddelbart og inden for en realistisk tidshorisont er opnåeligt. En atopi er et scenarie som ikke er muligt, hverken i nutid eller fremtid. Tænk over hvad du stræber imod; undgå urealistiske scenarier og hold dig helt fra atopier.
Altså lær at skelne…!

13. Vælg en levevej/karriere som er drevet af lyst til selve arbejdet


Du skal sandsynligvis tilbringe noget nær halvdelen af dit liv i din arbejdsduelige alder på et arbejde, så spild ikke din tid med noget som ikke bringer dig glæde.
Står du tidligt i livet, over for at skulle vælge uddannelse eller bare søger noget nyt, så vælg det du brænder for. Ignorer stemmer der siger at du skal vælge i forhold til hvad "samfundet har brug for" eller hvad der er en sikker levevej. Samfundet er i konstant udvikling og ingen ved hvad der er brug for om få år og hvad man som følge kan leve af. Desuden er det langt sundere for et samfund at fremelske passionerede mennesker end mennesker til de rette hyldepladser - uanset hvad cost-benefit-kalkyler siger.

14. Lev i sandhedens navn


Vær først og fremmest tro mod dig selv. Lad være med at lyve over for eller bedrage dig selv. Lad fx være med at undervurdere hvis det går skidt, eller for så vidt overvurdere hvis det går godt. Se på verden, handlinger, mellemmenneskelige forhold etc med nøgterne og realistiske øjne, og bild ikke dig selv noget ind som ikke er i overensstemmelse med sandheden.
Hvis du er oprigtig og sandfærdig overfor dig selv, er det meget nemt at være det over for din næste.

15. Hold dig ude af religioner, trosfælleskaber og lignende...


...som dikterer begrænsninger for dit liv; som fraholder dig at være i fællesskaber du ønsker at være del af, som sætter grænser for din kærlighed og hvor, hvornår og med hvem du må dele den; giver dig dårlig samvittighed, forbander dig eller i det hele taget som søger at styre dig.
Det er fint nok at have noget at tro på, så hvis det giver dig noget særligt godt, så fortsæt bare med det - De fleste religioner og i særlig grad tolkninger af religioner har dog desværre en tendens til, eller er decideret bygget op omkring dette, at fratage menneskers styring over eget liv; at begrænse fremfor at udvide.
Hvis du ikke føler at en religion (eller tolkning af denne) udelukkende øger sundheden for, beriger og giver større frihed til dit, dine kærestes og din næstes liv (og verden og naturen), så hold dig fra den!

16. TID!!!


Igen! Tid er utrolig kostbar!
Livet er uhyggeligt kort og det bliver mere og mere tydeligt som livet skrider frem. Så selvom du er ung og ikke har den følelse, så gør dig selv den tjeneste ikke at spilde tiden. Du vil takke dig selv senere i livet.
Hvert sekund tæller, så brug tiden på dig selv og kun med dem og det du holder af!
Står du i en situation hvor du føler at du må "ofre" tid, så overvej nøje om "det er det værd".
Tid får man ikke igen, så vær endelig bare selvisk!

17. Skab frihed!


Det kunne for så vidt være en forlængelse af bud nr. 7.
Det er blevet mig mere og mere klart hvor vigtigt frihedsbegrebet er. Alle er forhåbentlig klar over at frihed næsten altid har været under pres og begrænset - i hvert fald for en stor del af befolkningen i moderne samfund. Frihed er ikke naturgivet og altså noget man selv skal sikre.
I min levetid er denne problematik blevet dramatisk værre - til tider har jeg lyst til at sige katastrofalt værre, og derfor får jeg lyst til at indføje endnu et levebud: Sørg for at skabe et liv i så megen frihed som muligt (helst også for andre).
I praksis er det at blive så uafhængig som overhovedet muligt. Og her taler jeg ikke om den samme slags afhængighed som jeg nævner i bud 7, som primært er selvvalgt, men den afhængighed som bliver påtvunget af anden eller tredje part eller som man til vis grad er nødtvunget i. Uafhængighed i denne forbindelse får man ved at tage ejerskab eller alternativt boykotte, hvor man ikke har eller potentielt vil blive frataget bestemmelse over eget liv og de ressourcer man har behov for.

18. Undgå "absolutismer"!


Absolutismer, som jeg kalder dem, låser dig fast og begrænser din verden og dine udfoldelsesmuligheder, ligesåvel som de er med til at begrænse andre og nok så vigtigt samværet med andre.
Et eksempel jeg har været vidne til utallige gange er dette: "Jeg vil gerne tabe mig, men jeg kommer aldrig til at blive slank". Og nej, selvfølgelig kommer du ikke til det, for du har jo sat dig selv op til at fejle i forsøget. "Aldrig" er temmelig uendeligt, så lad være med at tænke eller sige den slags, fordi det præparerer dig selv til at fejle - for uanset hvad du gør, så vil det dels "aldrig" ske, og dels, hvorfor så overhovedet prøve hvis det er en absolut umulighed?
Eller hvad med dette eksempel som også ofte siges af forældre til deres børn: "Jeg vil altid være der for dig" - Det er et løfte man i de fleste tilfælde og temmelig sikkert ikke kan indfri. Der er størst sandsynlighed for at man som forældre dør før sine børn - og hvad er det så for en virkelighed og forståelse af og hvilken vrede og skuffelse over "altid" de efterlades med.
Så prøv at undgå "altid, aldrig, alle, ingen, hver gang, hele tiden" osv. og formuler dig i stedet på en måde som du reelt kan leve op til. Ikke alene kommer du tættere på at sige sandheden til dig selv og dine medmennesker, du gør det også muligt for dig selv reelt at leve op til det, så du ikke skal stå med dårlig samvittighed eller følelsen af nederlag, fordi du ikke har kunne leve op til dit eget ord.
Det gør dig også i dagligdagen til et mere sympatisk menneske, hvis du fx ikke falder i og bruger formuleringer som "alle mænd/kvinder er på denne og hin måde", men at du netop anerkender at vi er forskellige og at et mere generelt træk ikke nødvendigvis og absolut gælder alle, altid.
Det forhindrer dog ikke at man kan have ønsker og intentioner om det absolutte, det uendelige og uophørlige eller man på den anden side kan frygte at blive hængende i noget uønsket og ligeså uophørligt, men man bør formulere dette på en anden måde - for ens egen og ens næstes skyld. Eksempel: "Jeg ønsker altid at være der for dig" - eller: "Jeg er lige nu bekymret for at jeg ikke kan opnå at blive slank, men jeg gør hvad jeg kan for at blive det". Eller: "Efter min opfattelse er et overvejende flertal af mænd/kvinder på denne og hin måde".

- * -

Som nævnt er disse levebud langt hen ad vejen udsprunget af en ide om at finde "overlevelsesstrategier" i forbindelse med at have et alvorligt psykisk problem. For så vidt kunne jeg have føjet flere til om hvordan jeg mener man kan gøre livet og hverdagen endnu bedre, som altså ikke bare er et spørgsmål om at overleve kriser og sygdom, men nu var det ikke lige mit ærinde her.
Min gode veninde Louise har ladet sig inspirere til at skrive sin egen liste, som netop går lidt ud over bare det nødvendige; som favner lidt mere vidt. Og siden jeg for det meste er i samklang med hende og deler hendes synspunkter, synes jeg ikke man skal snyde sig selv for at læse hendes liste:
Mit liv, mit ansvar