Punto'erne gennem tiden:

	Da den hvide 12-7'er havde drillet en del omkring koldstart, var Elisabeth godt og grundig træt af den. Og da den samtidig stod over for at skulle synes, valgte vi at lede efter en nyere bil. Det blev så begyndelsen på en række Punto'er. Først denne Sporting! Her sammen med vores fantastiske Kip campingvogn
	Da den skulle synes - og var så ringe rustmæssigt, købte vi istedet denne ELX'er. Jeg valgte at flytte fjedrene over fra Sportingen, for at få lidt bedre køreegenskaber. De blev så flyttet til hver ny Punto ;o)
	Da ELX'eren skulle synes, havde jeg ikke tid til at kigge på den pga husrenovering. Tilfældet ville dog at min svigerinde ville af med sin Punto, så den købte vi!
	Svigerindens Punto havde det med at smide olie. Elisabeth fik den kørt tør, hvilket betød døden for motoren og dermed Punto'en. Det var så meningen at jeg skulle ordne ELX'eren til syn, men da jeg først fik pillet lidt i den, var den alt for slem at gå i gang med, så vi købte denne i stedet. Ja, det er svært at se forskel efterhånden ;o) Den blev købt nærmest som et spontanindkøb, var den billigste vi har haft, men samtidig den bedste vi har haft. Der var helt sikkert mange år i den endnu, meeeen....
	.....sådan skulle det ikke gå. En ting var at vi blev skilt, og det så blev Elisabeths bil (med låneret for mig), men værre i bilsammenhænge var det at Elisabeth overså en bil med trailer, så det blev døden for endnu en Punto. Vi fik dog samme dag købt en ny til hende. En tredørs, men ellers samme farve som to tidligere ;o)
	Det var så meningen at jeg ikke skulle have bil foreløbig. Jeg skulle bare låne mig frem hos Elisabeth, men så fik jeg mig rodet ind i denne affære

"Kobberpunto" (farven har faktisk altid stået på ønskelisten 😉 ) Mr. Miyagi ville have været stolt - "Karate Old Boy’en" har været i fuld sving, men så skinner Puntoen også som en nyslået kobberskilling ;)	Endelig tilbage til Fiat Punto nr 6!...eller: sådan kan man også få en weekend til at gå: Fredag formiddag til Tyskland med trailer efter Peugeot'en. Koblingen driller, men afsted det går sammen med min gode veninde Louise. Vi tager motorvej for at skåne koblingen. Alt går rimeligvis efter planen indtil vi ud på eftermiddagen når tilbage til Fredericia. 1000 m fra Louises bopæl vil koblingen ikke mere. Nå, ind til siden og tænke - hvem kan man trække på her? Heldigvis har jeg verdens bedste naboer, Lena og Jakob, og på sms-forespørgsel til Lena om de kan hjælpe er svaret prompte: "Ja, Jakob kommer"! Tiden flyver når man er sammen med Louise, så inden længe er Jakob der, og vi har fået hægtet traileren på hans bil og læsset indkøbene over i samme. Hjem med Louise og hjem til mig selv med traileren. Peugeot’en må overnatte i Fredericia, for Jakob kan ikke nå mere den dag. Lørdag formiddag ringer Politiet: "om jeg er klar over at min bil holder i Fredericia med en smadret siderude?" - Ja, jeg er klar over den holder der, men nej, jeg vidste ikke at der havde været nogle tosser, der troede at der var enorme værdier i den gamle potte. 🙄 Hmm, hvad så: kobling: så og så mange kroner og i øvrigt skal den snart synes, så bremser og andre småting: så og så mange kroner. En tanke der har ruget i nogen tid, nemlig at skrotte den, få skrotpræmien, og så købe en anden der er synet for de penge + det jeg ellers skulle smide i Peugeot’en for at få den synet, bliver for alvor aktuel, for med yderligere udgift til en ny siderude, giver det efterhånden rigtig god mening. Jeg har i forvejen kigget lidt på hvad der var på markedet, og har en Punto i erindring, som sælger vil slippe for en god pris, hvis handlen kan gå lidt tjept. Jeg giver et bud på den og får mig forhandlet frem til en fornuftig pris. For at det kan gå lidt hurtigt, foreslår jeg sælger at jeg kan komme på motorcykel med halvdelen af beløbet (kan jo kun hæve et vist beløb om dagen), tage bilen med hjem og så komme dagen efter for at hente motorcyklen på trailer og så have resten af beløbet med. Sælger vil helst have hele beløbet på en gang, så vi aftaler at jeg kommer søndag med hele beløbet. Om eftermiddagen henter Jakob og jeg så Peugeot’en på gammeldags maner - med et tov mellem de to biler. Søndag formiddag ender det så alligevel med at jeg laver løsningen med motorcykel, selvom andre ideer har været oppe at vende for at slippe for at køre to gange, men jeg kan ikke lige komme på bedre ideer på så kort tid. Så til Vojens for at se på bilen. Den er ok og i hvert fald pengene værd! Motorcyklen bliver stående og jeg kører hjem med min nye Punto. På vej hjem ringer forældrene - om de må komme på besøg. "Jo da, jeg er hjemme om en halv time!" Hjemme og efter et par timers besøg, kan jeg så tage afsted til Vojens igen for at hente Sølvpilen på trailer. På vej hjem kan jeg lige nå forbi Almind for at købe en brugt gasregulator til campingvognen som jeg faktisk skulle have købt i forgårs efter jeg havde afleveret Louise - det kunne så blive i dag - og så kører jeg jo lige forbi Louise, så gad vide om jeg kunne lokke hende med på Sunset? Det kunne jeg, så dagens sluttes med sædvanligt dejligt selskab. Så altså, så nemt er det at få en weekend til at gå - og så "nemt" er det i øvrigt at få "ny" bil! SpareVW'en måtte hoste op, for at skrabe de sidste kontanter sammen 😝
Den nye fik tidlig debut som Fiattraktor:	Punto nr. 7! Kobberpuntoen skulle synes - og selvom jeg havde aftalt med mig selv at jeg denne gang ville lave rust, så kunne jeg se på priserne på pladedelene at det ligesom ikke gav mening. Jagten blev altså sat ind efter en anden - i god tid for en gang skyld, så med en måned til skæringsdag, dukkede den blå tingest op. Den har 2 år til syn, så denne gang er der ro lidt længere tid. Den kostede så også hele 500 kr mere end Kobberpuntoen - 5000 kr, men det er godt udgivede penge 😂 - Kobberpuntoen satte jeg til salg, for at se om jeg kunne få lidt mere end bare lige skrotpræmien og minsandten om jeg ikke fik 1900 ud af den. Den Capriblå Punto er faktisk i fornuftig tilstand - alt virker - Selvom jeg dog på vanlig vis måtte rette op på professionelle mekanikeres klamphuggeri. Denne gang var det gearstangsmekanismen, der var samlet forkert. Og så er det en 60'er - altså hele 5 hk mere end den anden, så nu har jeg ikke verdens sløveste Punto mere 😉
	Punto nr. 8 Igen var syn et problem. Den forrige var simpelthen for rusten til at det kunne betale sig at gøre noget ved det. Der blev igen ledt og i Nordjylland fandt jeg denne 5-dørs Punto. Den havde kun et år til syn, men håbet var at den kunne holde et syn mere. Den var nemlig tidligere Tectyl-behandlet, så måske den kunne holde bare en smule længere. Jeg fik 2000 i skrotpræmie for den gamle - som jeg desværre fik stjålet fra min pung to dage efter. 😡 - Så det med at gå rundt med kontanter er slut nu.
	Punto nr. 9 Selvom jeg havde sat mig for at gøre nr. 8 syningsklar, kunne jeg bare ikke overskue det. Jeg gider simpelthen ikke arbejde i rust - også selvom den ikke var slem. Og Punto'erne er jo egentlig bare en "midlertidig" løsning til jeg finder en 12'7er (eller hvis jeg bliver rig, en X1/9), som der så skal keres ordentligt om. Jeg havde egentlig kigget efter en Panda, som jeg faktisk i flere år gerne ville have i stedet, men så dukkede denne her op med få km og relativt friskt syn. Jeg prøver at sætte nr. 8 til salg, så må vi se om en anden gider arbejdet - ellers ryger den til skrot. Den nye blev købt af en århusianer, som næsten leverede den til døren. Han skulle til København, ville gerne køre den til Fyn og så tage toget resten af vejen. Og nej, det er ikke bare 7'eren jeg har gemt et par år 😆
Her er regnskabet: Hjulleje:..................................................................................164,50 Bremsebakker:.........................................................................120,50 Bremsetromler:.......................................................................220,50 Bagpotte:................................................................................285,00 Nummerpladelygtepære:..........................................................20,00 Bremselyspære (købt i syningshallen, derfor temmelig dyr):...128,00 Alufælge med dæk (brugte):..................................................800,00 ——————————————————————————————— Dele i alt:................................................................................1738,50 + syn:......................................................................................349,00 ——————————————————————————————— Samlede udgifter i forbindelse med syn:.................................2087,50 Det er samtidig hvad jeg overhovedet har haft af udgifter på den i 2 år - og nu har den så oven i købet fået fee' fæll' 😆 Dog har jeg skiftet baghjulsleje i den anden side tidligere, men det (og vinduesvisker) havde jeg liggende "på lager" fra sidste eller forrige Punto. Lidt olie og sprinklervæske i ny og næ er dog der selvfølgelig også gået til!	Punto nr. 9 / 2 Egentlig skulle man jo forvente - nu efter at der er gået to år, at der så ville være et billede af en ny Punto. Men sådan skulle det til alt held ikke være. Nummer 9 er nemlig i så god rustmæssig stand - og for så vidt også mekanisk god stand, at jeg mente at den kunne klare endnu en syningsperiode. Et par uger før sidste syningsdag gik jeg så i gang med at kigge den igennem. Materialerne der skulle til var et baghjulsleje, bremsetromler og -bakker, en bagpotte, vinduesvisker bagtil og en nummerpladelyspære. Og ikke mindst var der dækkene! Jeg må hellere lade være med at fortælle om tilstanden, for den slags kan man jo blive offentligt lynchet for at køre rundt med. Jeg havde egentlig fået lovning på nogle gratis næsten nye dæk - sågar på alufælge. Det gik dog i vasken, så fredagen før syn - som skulle være senest tirsdag efter - fik jeg så fat i nogle fælge fra en Panda, med nogle gode Continental-dæk. Faktisk de dæk jeg helst ville have. Mandag kørte jeg så til den lokale syningshal. Der er kommet ny ejer, og selvom han er rimelig flink, så er han meget pedantisk. Han startede bilen og kørte hen på bremseprøvestanden. Efter det kaldte han mig hen og spurgte: "hvor er din airbag-lampe…og hvor er dine nakkestøtter bagi?" "Skal man have en airbag-lampe?" og "nakkestøtterne ligger hjemme på loftet", var mit svar. Han mente så jeg skulle køre hjem og få det lavet inden synet for alvor gik i gang. Flinkt nok, jo! Men han mente også at jeg skulle rense jord af i inderskærmene og være 100% sikker på at der ikke var nogen rust - "for jeg vil nok stikke en spids ting ind bag ved benzinrøret!" Forinden havde vi snakket om at de fleste Punto’er var rustet væk, men jeg mente at der stadig var håb for min, fordi den har været tectylbehandlet fra ny og en årrække efterfølgende. "Det gør ingen forskel", mente han. Så jeg havde altså indtrykket at det var hans klare mission at alle Punto’er skulle fjernes fra vejene og at han helt sikkert ville finde noget rust, som han kunne påtale. Nå, jeg kørte hjem og skruede igen. Airbaglampen? Hvad fa’en gør man ved sådan en. Jeg googlede og fandt ud af at det var et almindeligt problem og de fleste bare levede med at den ikke virker - airbag’en skulle nok fungere alligevel. Jeg fik det så ordnet så den kunne lyse nogenlunde som den skal - bare lige til syn (jeg må hellere lade være med at skrive hvordan, for så står jeg nok til anden gang lynchning!). Jeg gjorde ikke yderligere ud af at finde rust, for jeg mente helt sikkert at den var god nok. I stedet kørte jeg så dagen efter til en anden syningshal. Jeg har før købt en Punto som var synet det sted jeg så valgte, og der var flere ting jeg havde undret mig over hvordan den overhovedet kunne komme igennem med, altså tænkte jeg at det måtte være rette sted. 😆 Første ting han gjorde var selvfølgelig bremsprøvning. Det så fint ud - bortset fra at venstre bremselys ikke virkede - mente ellers jeg havde tjekket det 🙄 - Men ellers gik han den igennem, og efter mit skøn meget samvittighedsfuldt med fokus på de væsentlige ting. Rust af nævneværdig grad fandt han ikke noget af, så det stemte overens med min egen vurdering. Til slut sagde han at vi lige skulle have det bremselys til at fungere, så jeg hoppede på liften og skiftede selv pæren. Måtte dog købe en af dem - og den var selvfølgelig dyr! Men skidt, jeg fik den godkendt og var meget lettet! Punto nummer ni er faktisk den bedste jeg har haft. Den går virkelig fint og er ekstrem lydsvag, så det er en udsøgt fornøjelse at køre i den.