Selvom biler har en slags andenrangsplacering i min verden, skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg også er vild med at køre bil.

Italienske køretøjer har i det meste af mit liv haft en særlig plads i mit hjerte, dels pga deres gode køreegenskaber, dels pga af hvordan den passion italienerne har for deres køretøjer skinner igennem, og dels pga deres designkvaliteter.

Grundene til at det lige er Fiat der har min helt specielle interesse, er mange, men jeg vil dog særligt fremhæve det, at fabrikken altid har lavet biler ifølge god italiensk tradition, og så til en pris der har gjort dem til "folkets bil".
Trods den lave pris har man fra Fiat altid fået sjove, interessante og smukke biler.

Tolv-syveren, som den kaldes i folkemunde, er ingen undtagelse, og det er blandt andet netop pga af udseendet, den lave pris og den simple teknik at jeg er så begejstret for den - den er rigtig sjov at køre, og så er det en bil næsten alle der er lidt oppe i årene kan en god historie om, fordi den en gang var at finde i enhver familie.
Det er faktisk den bil som tilbage i min barndom gav mig interessen for Fiat - og da det efter lang tid uden bil og det igen blev mig muligt, var det selvfølgelig sådan en som skulle være mit motoriserede transportmiddel.

Jeg har længe ikke kørt 127, mest af alt fordi de simpelthen er blevet for dyre. Jeg drømmer dog stadig lidt om at få en, men tiden må vise om det bliver muligt.
Men jeg har fortsat troskaben (nogenlunde) og kører således stadig Fiat!







Det begyndte med disse 127'ere


Sørens Hjemmeside