Turbilleder
Vognen bliver brugt flittigt. Jeg vil tro at jeg i snit i hvert fald
har 30-40 overnatninger om året i den.
Om sommeren står den hægtet på bilen hele tiden - hvor jeg alligevel
næsten kun kører motorcykel, og jeg tager ofte ned til min lokale
strand og overnatter i campingvognen - eller også bare en spontan tur i
det grønne for en enkelt eller et par nætter.
Den bliver brugt som "motel" når jeg skal til fester eller i byen, så
jeg ikke behøver at spekulere på alkoholindtagelse - Særdeles vigtig
funktion 😉
Og så tager jeg selvfølgelig også på deciderede rejser med den.
Første tur var som nævnt gennem Holland, til motorløb i Schotten og
gennem Harzen hjem.
I 2012 var jeg meget syg og min årlige Morinitour måtte droppes. I
stedet tog min ex og jeg på en tur gennem (Nord-)Jylland.
Når vognen er så lille kan man "tillade sig" at holde alle steder. Man
mødes næsten altid af nysgerrige og sympatiske øjne. 😉
Det blev også til besøg hos min gode ven Ejvin og en overnatning på
Hjallerup Marked.
I 2013 var jeg stadig ikke helt klar til at tage på lange
motorcykelture, så det blev til en tur til Italien med vognen og
selvsagt til Morinitræf der og på hjemvejen det tyske Morinitræf -
måske kan man ane vognen helt i baggrunden på dette billede:
Et sted der er besøgt et par gange: Danmarks billigste campingplads -
Hærvejens
Ro ved Hjøllund - Virkelig et besøg værd!!