12-7'erne jeg har haft:


 Bella, min første -  jeg savner den stadig!
En tid stod der to på matriklen. Det var tider ;o) 
Den hvide ved siden af den Fiat jeg håber at få i min besiddelse en dag! Den nye-nye 500'er er efter min mening den fedeste nyere bil på markedet!



Da den hvide 12-7'er havde drillet en del omkring koldstart, var Elisabeth godt og grundig træt af den. Og da den samtidig stod over for at skulle synes, valgte vi at lede efter en nyere bil. Det blev så begyndelsen på en række Punto'er.
Først denne Sporting! Her sammen med vores fantastiske Kip campingvogn
Da den skulle synes - og var så ringe rustmæssigt, købte vi istedet denne ELX'er.
Jeg valgte at flytte fjedrene over fra Sportingen, for at få lidt bedre køreegenskaber. De blev så flyttet til hver ny Punto ;o)
Da ELX'eren skulle synes, havde jeg ikke tid til at kigge på den pga husrenovering. Tilfældet ville dog at min svigerinde ville af med sin Punto, så den købte vi!
Svigerindens Punto havde det med at smide olie. Elisabeth fik den kørt tør, hvilket betød døden for motoren og dermed Punto'en.
Det var så meningen at jeg skulle ordne ELX'eren til syn, men da jeg først fik pillet lidt i den, var den alt for slem at gå i gang med, så vi købte denne i stedet.
Ja, det er svært at se forskel efterhånden ;o)
Den blev købt nærmest som et spontanindkøb, var den billigste vi har haft, men samtidig den bedste vi har haft. Der var helt sikkert mange år i den endnu, meeeen....
.....sådan skulle det ikke gå. En ting var at vi blev skilt, og det så blev Elisabeths bil (med låneret for mig), men værre i bilsammenhænge var det at Elisabeth overså en bil med trailer, så det blev døden for endnu en Punto.
Vi fik dog samme dag købt en ny til hende. En tredørs, men ellers samme farve som to tidligere ;o)
Det var så meningen at jeg ikke skulle have bil foreløbig. Jeg skulle bare låne mig frem hos Elisabeth, men så fik jeg mig rodet ind i denne affære

"Kobberpunto" (farven har faktisk altid stået på ønskelisten 😉 )


Mr. Miyagi ville have været stolt - “Karate Old Boy’en” har været i fuld sving, men så skinner Puntoen også som en nyslået kobberskilling ;)  

Endelig tilbage til Fiat


Punto nr 6!...eller: sådan kan man også få en weekend til at gå:

Fredag formiddag til Tyskland med trailer efter Peugeot'en. Koblingen driller, men afsted det går sammen med min gode veninde Louise. Vi tager motorvej for at skåne koblingen. Alt går rimeligvis efter planen indtil vi ud på eftermiddagen når tilbage til Fredericia. 1000 m fra Louises bopæl vil koblingen ikke mere. Nå, ind til siden og tænke - hvem kan man trække på her? Heldigvis har jeg verdens bedste naboer, Lena og Jakob, og på sms-forespørgsel til Lena om de kan hjælpe er svaret prompte: "Ja, Jakob kommer"!
Tiden flyver når man er sammen med Louise, så inden længe er Jakob der, og vi har fået hægtet traileren på hans bil og læsset indkøbene over i samme.
Hjem med Louise og hjem til mig selv med traileren. Peugeot’en må overnatte i Fredericia, for Jakob kan ikke nå mere den dag.

Lørdag formiddag ringer Politiet: "om jeg er klar over at min bil holder i Fredericia med en smadret siderude?" - Ja, jeg er klar over den holder der, men nej, jeg vidste ikke at der havde været nogle tosser, der troede at der var enorme værdier i den gamle potte. 🙄
Hmm, hvad så: kobling: så og så mange kroner og i øvrigt skal den snart synes, så bremser og andre småting: så og så mange kroner. En tanke der har ruget i nogen tid, nemlig at skrotte den, få skrotpræmien, og så købe en anden der er synet for de penge + det jeg ellers skulle smide i Peugeot’en for at få den synet, bliver for alvor aktuel, for med yderligere udgift til en ny siderude, giver det efterhånden rigtig god mening. Jeg har i forvejen kigget lidt på hvad der var på markedet, og har en Punto i erindring, som sælger vil slippe for en god pris, hvis handlen kan gå lidt tjept. Jeg giver et bud på den og får mig forhandlet frem til en fornuftig pris.
For at det kan gå lidt hurtigt, foreslår jeg sælger at jeg kan komme på motorcykel med halvdelen af beløbet (kan jo kun hæve et vist beløb om dagen), tage bilen med hjem og så komme dagen efter for at hente motorcyklen på trailer og så have resten af beløbet med. Sælger vil helst have hele beløbet på en gang, så vi aftaler at jeg kommer søndag med hele beløbet.
Om eftermiddagen henter Jakob og jeg så Peugeot’en på gammeldags maner - med et tov mellem de to biler.
Søndag formiddag ender det så alligevel med at jeg laver løsningen med motorcykel, selvom andre ideer har været oppe at vende for at slippe for at køre to gange, men jeg kan ikke lige komme på bedre ideer på så kort tid. Så til Vojens for at se på bilen. Den er ok og i hvert fald pengene værd! Motorcyklen bliver stående og jeg kører hjem med min nye Punto. På vej hjem ringer forældrene - om de må komme på besøg. “Jo da, jeg er hjemme om en halv time!”
Hjemme og efter et par timers besøg, kan jeg så tage afsted til Vojens igen for at hente Sølvpilen på trailer. På vej hjem kan jeg lige nå forbi Almind for at købe en brugt gasregulator til campingvognen som jeg faktisk skulle have købt i forgårs efter jeg havde afleveret Louise - det kunne så blive i dag - og så kører jeg jo lige forbi Louise, så gad vide om jeg kunne lokke hende med på Sunset? Det kunne jeg, så dagens sluttes med sædvanligt dejligt selskab.

Så altså, så nemt er det at få en weekend til at gå - og så “nemt” er det i øvrigt at få “ny” bil!

SpareVW'en måtte hoste op, for at skrabe de sidste kontanter sammen 😝



Den nye fik tidlig debut som Fiattraktor:

Punto nr. 7!

Kobberpuntoen skulle synes - og selvom jeg havde aftalt med mig selv at jeg denne gang ville lave rust, så kunne jeg se på priserne på pladedelene at det ligesom ikke gav mening.
Jagten blev altså sat ind efter en anden - i god tid for en gang skyld, så med en måned til skæringsdag, dukkede den blå tingest op.
Den har 2 år til syn, så denne gang er der ro lidt længere tid. Den kostede så også hele 500 kr mere end Kobberpuntoen - 5000 kr, men det er godt udgivede penge 😂
- Kobberpuntoen satte jeg til salg, for at se om jeg kunne få lidt mere end bare lige skrotpræmien og minsandten om jeg ikke fik 1900 ud af den.
Den Capriblå Punto er faktisk i fornuftig tilstand - alt virker - Selvom jeg dog på vanlig vis måtte rette op på professionelle mekanikeres klamphuggeri. Denne gang var det gearstangsmekanismen, der var samlet forkert.
Og så er det en 60'er - altså hele 5 hk mere end den anden, så nu har jeg ikke verdens sløveste Punto mere 😉
 


Mine tidligere biler


billederne er ikke af mine biler, men "lånt" på nettet


Morris Minor Super Traveller


Min første bil. Overtog den fra min far. Rigtig sjov bil

Autobianchi A112


Min anden bil. Det var her jeg for alvor opdagede italienske bilers særlige karakter.

Som bekendt er det jo fuldstændig samme undervogn og motor som 12-7'eren. Og det var selvsagt på mange måder den der lagde grunden for min begejstring for 12-7'eren.

Med Autobianchien havde jeg min første længere rejse. I en måned kørte jeg alene rundt i Norditalien! Jeg vendte passagersædet om og kunne således sove i den!

Alfa Romeo Alfasud Sprint.


Fantastisk fantastisk bil! Der er ikke så meget andet at sige. For mig holder udseendet stadig.
Den er en smule for stor til min smag. Jeg er, som det nok kan udregnes, til lidt mindre biler.

Alfa Romeo Alfasud


Købte jeg som afløser for Sprint'en. Det var et forsøg på at få en billig bil, da jeg skulle til at læse.
Desværre var den et af de absolut værste eksempler på den kendte historie om Sud'erne: Da de blev bygget, var der strejke på fabrikken og rigtig mange rå karosserier fik lov at stå uden maling. Da arbejdstyrken genoptog arbejdet, blev de bare lakeret uden på den begyndende rust. Det siger sig selv at det ikke var en holdbar løsning. Min var således også helt tynd og porøs i overalt i karosseriet!

Fiat 600


Overtog jeg fra en kammerat (eller sådan set hans svigerfar)

Fiat Mirafiori


Overtog jeg fra samme kammerats familie, hvor den var gået i arv. Den var ussel i standen, men ikke desto mindre kørte den utrolig godt.

Fiat 500


Hentede den i Holland, og den skulle sådan set sættes i stand og bruges til hverdagskørsel. Desværre var den fyldt med polyesterspartel alle vegne (særdeles dygtigt lavet) og da jeg først fik det fjernet, var opgaven simpelthen for stor. Den blev solgt - som den eneste bil jeg har haft med fortjeneste - og jeg købte i stedet min Bella (se øverst!)
Sørens Hjemmeside